Til forsiden

Velkommen til
Ejerforeningen Lindevang 7EÆ, 2630 Taastrup

Udskriv dette indhold Mindre tekst Større tekst

SVAR-HJØRNET

Vær opmærksom på, at alle svar er givet efter bedste overbevisning. Det er dog ingen garanti for, at alle aspekter er taget i betragtning.

Vær venlig at oplyse bestyrelsen om eventuelle fejlsvar, såfremt du oplever, at en oplysning er forkert.



Ejerforeningen

Hvem er ejerforeningen?
Ejerforeningen er en lovbestemt forening (ejerlejlighedsloven) bestående af ejere af lejligheder i Lindevangshusene opgang 76-82 og 92-104.

Ejerforeningen repræsenteres af den til enhver tid siddende bestyrelse, som er medlemmer, der er valgt af generalforsamlingen.

Bestyrelsen kan kontaktes

  • via mail på lindevang7eae@gmail.com
  • via foreningens postadresse Lindevangshusene 98 kld., 2630 Taastrup
  • eller i akutte situationer personligt eller telefonisk - se opgangstavle

Som medlem af foreningen forventes det, at du som minimum kontakter bestyrelsen med din e-mail og dit bankkonto nr. for at smidiggøre administrationen mest muligt.

Hvorfor skal jeg være medlem?
Ejerforeningen er et lovbefalet fællesskab, som alle lejlighedsejere er underlagt.

Fællesskabet baseres på rettigheder og pligter, som i alle andre sociale sammenhænge

Rettighederne omfatter bl.a. brugsretten til foreningens fællesfaciliteter, og retten til at deltage aktivt i et ægte nærdemokrati - generalforsamlingen.

Som medlem har man ret til at fremsætte egne forslag til vedtagelse og stemmeret om alle forslag i forhold til sin lejligheds fordelingstal.

Pligterne omfatter overholdelse af foreningens regelsæt, herunder vedtægter, husorden, haveregulativ, affaldsregulativ.
Reglerne er fremsat og vedtaget af medlemmerne selv. Alle regler kan ændres med det fornødne flertal.

Ethvert medlem er forpligtet til at indbetale sin andel af fællesydelserne rettidigt.

Generalforsamlingen
Generalforsamlingen er ejerforeningens øverste myndighed. Medlemmerne bestemmer alt på demokratisk vis.

En ordinær generalforsamling afholdes årligt.
Ifølge vedtægterne skal den afholdes inden udgangen af september

Møderet til generalforsamlingen har medlemmer af ejerforeningen, deres evt. bisiddere samt en evt. administrator.

Stemmeret på generalforsamlingen har medlemmer af ejerforeningen. Såfremt en lejlighed ejes af flere personer udøver disse i forening "de en enejer henholdsvis tilkommende og påhvilende rettigheder og forpligtelser", hvilket på godt dansk betyder, at man har én stemme pr. lejlighed.

Der kan derudover indkaldes til ekstraordinær generalforsamling. Reglerne herfor er beskrevet i vedtægternes §5

Hvad er generalforsamlingen egentligt?
Generalforsamlingen er et fællesmøde for foreningens medlemmer, hvor principielt alle medlemmerne af foreningen burde deltage.

Generalforsamlingen er et nærdemokrati, hvor alle medlemmer kan stille egne forslag og, alle medlemmer kan stemme om alle forslag i forhold til deres fordelingstal

Såvel medlemmer som bestyrelsen er underlagt generalforsamlingens beslutninger.

Alle regler forbundet med generalforsamlingens afholdelse er beskrevet i foreningens vedtægter.

Henvendelser
Bestyrelsens primære kommunikationsform med medlemmer o.a. er via foreningens mail.

Normalt besvares mail indenfor en uge - afhænger i en vis grad af kompleksiteten ved henvendelsen.

Hvordan stilles forslag til en generalforsamling?

Ethvert forslag til generalforsamlingen bør udarbejdes i et selvstændigt dokument.

Forslagsstiller bør begrunde sit forslag tydeligt.

Foreslagsstiller bør opsummere konsekvenser for foreningen og medlemmer af denne

Forslag til en generalforsamling kan sendes som anbefalet brev til administrator eller bestyrelsens formand.

I stedet for at sende forslaget anbefalet, kan du aflevere forslaget personligt eller sende det med e-mail eller almindelig post. Men så er det dit eget ansvar at følge op på, at du får en kvittering for modtagelsen.

I h.t. vedtægterne skal forslag være foreningens formand i hænde senest 15. august, hvis forslaget skal behandles på den ordinære generalforsamling.

Erfaringerne viser, at gennemarbejdede forslag har væsentlig bedre chance for at blive vedtaget end forslag, der fylder 2 linjer.

Bestyrelsen
Bestyrelsen består af medlemmer af ejerforeningen. Bestyrelsens medlemmer er valgt af en generalforsamling for 2 år ad gangen til den løbende varetagelse af ejerforeningens anliggender

Arbejdet som bestyrelsesmedlem er frivilligt og ulønnet. Der afholdes et årligt bestyrelsesarrangement. Derudover modtager bestyrelsesmedlemmer og ansatte en julegave til en værdi på ca. kr. 500, samt en årlig telefongodtgørelse.

Som bestyrelsesmedlem forventes man at deltage aktivt i ejerforeningens anliggender og det praktiske arbejde i forskellige sammenhænge.

Der afholdes typisk et månedligt bestyrelsesmøde. Derudover afholdes der en række udvalgsmøder blandt medlemmerne af foreningens udvalg.

Hvad laver bestyrelsen?
Det er bestyrelsens ansvar
  • at sikre den daglige drift af ejerforeningens anliggender - dvs vedligeholdelse af bygninger og fællesfaciliteter, samt økonomisk styring

  • at påse medlemmers/beboeres efterlevelse af foreningens regelsæt

  • at fremlægge beretning, årsregnskab og forslag til budget for det kommende regnskabsår

  • at planlægge fremtidige vedligeholdelsesarbejder

  • at sikre overholdelsen af ejerforeningens forpligtelser i relation til egne regler, kommunale regler, nationale regler og andre regler

Det er værd at bemærke sig, at bestyrelsesarbejdet er frivillig og ulønnet...

Bestyrelsen fordeler de administrative opgaver mellem sig ved en årlig konstituering

Bestyrelsen afholder typisk 1 månedligt bestyrelsesmøde, hvor alle bestyrelsesmedlemmer er samlet.
Her træffes beslutninger om forhold, der er fremlagt for den samlede bestyrelse af udvalg eller af enkeltmedlemmer.

De enkelte ansvarlige bestyrelsesmedlemmer orienterer den øvrige bestyrelse om status på deres respektive område.

Udvalg
Det er ikke praktisk muligt, at den samlede bestyrelse varetager samtlige opgaver i fællesskab.

Derfor konstituerer bestyrelsen sig årligt med forskellige ansvarsområder.

Afhængigt af et givet ansvarsområdes omfang kan bestyrelsen vælge at nedsætte et udvalg bestående af flere personer.

Et udvalg kan efter bestyrelsens samtykke bestå af personer, der ikke er medlem af bestyrelsen. Dog skal minimum et medlem af et givet udvalg være medlem af bestyrelsen.

Et udvalg er ansvarlig for at varetage den funktion, som den samlede bestyrelse beslutter, udvalget skal varetage. Udvalgets medlemmer er "eksperterne", der orienterer relevante kredse om deres arbejdsområde.

Bestyrelsen har følgende stående udvalg:

  • Haveudvalget
    Har til ansvar at sikre, at haveregulativet efterleves i ejerforeningen og evt. udarbejde påbud og afgørelser iht. til haveregulativet.

Derudover er der etableret flere andre udvalg:

  • Vedtægtsudvalget
    som er nedsat til at komme med forslag til vedtægtsændringer.

  • Brugsvandrørsudvalget
    som er nedsat til at afdække muligheder for vedligeholdelse af foreningens fælles rørinstallationer, samt at fremlægge disse for generalforsamlingen med henblik på at få truffet en beslutning om hvilken løsningsmodel, der skal arbejdes videre med.

  • Ansættelsesudvalget
    som nedsættes i forbindelse med nyansættelser eller anden tilretning af organisationen.

  • Netværks-udvalget
    som har til opgave at håndtere sager i relation til foreningens netværk.

Administration
Administrationen af ejerforeningen varetages på foreningens kontor i kælderen Lindevangshusene 98.

Her varetages bl.a.

  • Håndtering af indtægter og udgifter.
    Indtægterne er fællesydelser, der opkræves månedligt hos medlemmerne.
    Udgifter er primært driftsudgifter til foreningens drift herunder lønninger, forsikringer, netværk samt udgifter til renovation, vand og varme.

  • Kontakt til leverandører og ejendomsmæglere.

  • Udarbejdelse af vand- og varmeregnskaber
    herunder kontakten til Minol, indberetning af betalte udgifter, opkrævede acontobidrag og fastsættelse af nye acontobidrag.
    Udbetaling af overskydende AC-bidrag sker udelukkende ved bankoverførsel, hvorfor det er obligatorisk at underrette kontoret om sit kontonr.

  • Likviditetsstyring
    placering af overskudslikviditet (opsparing) til bedst mulig rente

  • Indberetninger til offentlige instanser herunder SKAT o.a.

Betaling af fællesydelser
Ejerforeningen opkræver pr. den 1. i hver måned fællesydelser hos medlemmerne af foreningen.

Flertallet af medlemmerne betaler fællesydelser via Betalingsservice. Dette er en gratis service.

Nogle få vælger af betale via girokort. Dette koster et månedligt gebyr, som fremgår af den til enhver tid gældende prisliste. Gebyret går til ekstra udgifter til Nets, samt til dækning af ekstra administrative opgaver i ejerforeningen. Gebyret pålægges efter 1. girokorts udstedelse.

Du skal selv aktivt sørge for at betale dine regninger til tiden. Det gælder uanset, om du har modtaget et girokort eller ej.

Manglende betaling af fællesydelser
I følge ejerforeningens vedtægters §22 skal ejerforeningen uopholdeligt kræve udeblevne bidrag betalt.

Typisk håndteres restancer til foreningen således:

1. påmindelse medfører et rykkergebyr iht. rentelovens §9 (aktuelt 100 kr., men se prisliste), samt morarenter pr. påbegyndt måned af det skyldige beløb.

2. påmindelse udsendes, hvis det skyldige beløb ikke ses indbetalt efter ca. 10 dage. Det medfører endnu et rykkergebyr samt orientering om, at beløbet overgår til inkasso med yderligere omkostninger for skyldner, såfremt restancebeløbet ikke ses indbetalt inden ca. 10 dage.

3. Herefter overgår sagen til inkasso. Omkostningerne til inkassofirmaet betales af skyldner.

Håndværkerfradrag
Som ejer kan du få fradrag for vedligeholdelsesarbejde og forbedringer, der er udført under din individuelle råderet.

Du kan ikke få fradrag, hvis vedtægterne giver råderetten for arbejdet til ejerforeningens bestyrelse, eller hvis udgiften afholdes fra en vedtægtsbestemt opsparing på udvendig vedligeholdelseskonto eller grundfond.

Du skal yderligere betale for arbejdet af egen lomme for at få fradrag. Du kan altså ikke få fradrag for udgifter, der betales via huslejen eller via hensættelser i ejerforeningen.

Du kan kun få fradrag for vedligeholdelsesarbejde, som bliver udført, mens du har fast bopæl i boligen. Arbejdet kan altså ikke udføres efter din fraflytning.

Se bindende afgørelse fra SKAT

Kommende større vedligeholdelsesarbejder
Der arbejdes aktuelt på et oplæg til bestyrelsens anbefalinger vedr. kommende vedligeholdelsesarbejder på foreningens brugsvandrørsinstallationer. I samme forbindelse ses på en evt. udskiftning af faldstammer.

Sideløbende overvåges foreningens tag, som forventes udskiftet indenfor 8-10 år.

Alle væsentlige beslutninger vedr. foreningens fællesinstallationer træffes af generalforsamlingen.

Kontonr.
Foreningens kontonr. er 5021 175558-7.

Foretages indbetaling direkte til konto, skal det oplyses, præcist hvad indbetalingen vedrører.

Pligter

Din vedligeholdelsespligt som ejer
Som ejer har du i henhold til ejerforeningens vedtægter pligt til at vedligeholde din lejlighed.

Det vil sige inden for dens afgrænsning af vægge til det fri eller til nabolejligheder. Det betyder, at du står for vedligeholdelsen og fornyelsen af gulve, vægge, træværk i lejligheden, døre, skabe og alt andet inventar.

Du skal vedligeholde den indvendige side af vinduerne og af døre fra lejligheden til opgangen, mens ejerforeningen står for den udvendige del. Dog skal du løbende renholde den udvendige side af både opgangsdør og vinduer.

I forhold til rør og faldstammer i lejligheden er det således, at du har ansvaret for "de vandrette rør". Det er alle rør, der går ud fra de lodrette rør (stigstrengene), og de rør, der går fra afløb og toilet til faldstammen. Du har også ansvaret for lejlighedens radiatorer.

Er der en have knyttet til lejligheden, har du pligt til at vedligeholde denne, så den fremstår pæn og velholdt året rundt - jvf ejerforeningens husorden/haveregulativ

Ejerforeningens vedligholdelsespligt vedr. enkeltlejligheder

Ejerforeningen har vedligeholdelsespligten og -retten for den udvendige side af vinduerne (fugning omkring vinduer og solbænke) og af døre til opgangen (maling af døre).

Generalforsamlingen vedtager i hvilket omfang udskiftning af vinduer og opgangsdøre er et anliggende for ejer eller ejerforeningen.

Som udgangspunkt vil ejerforeningen fastsætte standardkriterier for vinduer og døre, og ejer afholde de forbundne udgifter.

Ejerforeningen har ansvaret for "de lodrette rør" i lejlighederne.
Det vil sige alle stigstrenge og faldstammer. Vedligeholdelsespligten omfatter vedligeholdelse og fornyelse af fælles rør og faldstammer frem til de individuelle forgreninger i de enkelte lejligheder.

Det er ikke tilladt at foretage indgreb i installationer, som ejerforeningen har vedligeholdelsespligten på, eller på nogen måde hindre adgangen til disse uden bestyrelsens forudgående skriftlige tilladelse

Som ejer er du til enhver tid pligtig til at give ejerforeningens repræsentanter adgang til uhindret at kontrollere, reparere og evt. udskifte installationer, som ejerforeningen har vedligeholdelsespligten af.

Ejerforeningens vedligeholdelsespligt vedr. ejendommen og fællesområder
Det er ejerforeningen, der har vedligeholdelsespligten for selve ejendommen og fællesområderne.

Det betaler du for via fællesydelserne.

Individuel tilsmudsning eller lign. af ejendommen eller fællesarealer er naturligvis ikke et fælles anliggende og udgifterne afholdt hertil viderefaktureres til rette vedkommende.

Dine økonomiske forpligtelser i forhold til ejerforeningen

Som lejlighedsejer har du visse økonomiske forpligtelser over for ejerforeningen. Du skal bl.a. betale fællesudgifter, varme, vand, netværksbidrag og bidrag til grundfond, tagfond og storskraldfond.

Grundfonden og tagfonden er en opsparing, som denne ejerforening har valgt at oprette for at kunne betale for større planlagte og/eller uforudsete udgifter. Ideen er, at ejerne får fordelt bidraget til store udgifter over en årrække, så hver især ikke pludselig skal lægge en stor sum, hvis ejendommen f.eks. skal have nyt tag.

Fællesudgifter er de omkostninger, der er forbundet med drift og vedligeholdelse af ejerforeningens grund, fælles bygninger og inventar og fælles forsynings- og serviceordninger som f.eks. dagrenovation. Fordelingen af fællesudgifterne bliver bestemt ud fra lejlighedernes fordelingstal.

Fordelingstallene blev oprindeligt fastsat ud fra lejlighedernes størrelse og under hensyn til lejlighedernes værdi, da ejerforeningen blev stiftet.

Fællesydelserne bliver betalt a conto pr. måned, og bidragenes størrelse afhænger af foreningens budgetter for regnskabsåret.

Varme og koldt/varmt vand bliver også opkrævet a conto af ejerforeningen. Omkostningerne bliver fordelt efter en fastsat fordelingsnøgle, hvor nogle udgifter fordeles efter en enhedspris pr. lejlighed, nogle efter lejlighedens fordelingstal og resten efter forbrug. Fordelingsnøglen fremgår af det årlige vand- og varmeregnskab.

Sikkerhed

Ejerforeninger kræver, at lejlighedsejerne i forhold til ejerforeningen stiller et bestemt beløb som sikkerhed for fællesydelser.

Formålet er, at ejerforeningen ikke lider tab i forbindelse med en tvangsauktion, fordi ejeren ikke kan betale sine fællesydelser til foreningen. Da lejlighedsejerne hæfter solidarisk, sikrer det altså, at de andre lejlighedsejere ikke kommer til at betale ekstra.

I praksis bliver sikkerheden stillet, ved at foreningens vedtægter bliver tinglyst på alle ejerlejlighederne, så der bliver stiftet pant (sikkerhed) på det bestemte beløb, der står nævnt i vedtægterne (kr. 15.000). Det kalder man, at vedtægterne "tinglyses pantstiftende".

Ved 1. ejerskifte, låneomlægning og/eller omprioritering efter den 1. januar 2018 skal skøde tillige lyses pantstiftende. Læs mere i vedtægtens §26 om dette. Der er også udarbejdet en vejledning, som kan downloades via menupunktet "download".

Derudover stilles der yderligere kr. 5.000 i sikkerhed ved et kontant depositum i foreningens medlemsfond.

Dine øvrige pligter
Dine pligter er fastlagt i ejerforeningens regelsæt, herunder som udgangspunkt foreningens vedtægter.

Vedtægterne er på en lang række områder præciseret i ejerforeningens husorden.

Husordenen er suppleret af et separat haveregulativ og et affaldsregulativ.

Følgende forhold om pligter bør især bemærkes:

  • Hærværk og anden ødelæggelse af foreningens bygninger eller inventar anmeldes og viderefaktures i muligt omfang. Såfremt skadevolder er ejer i foreningen viderefaktureres til denne. Er skadevolder lejer i foreningen viderefaktureres til ejer

  • Der skal gives adgang til lejligheden, når ejerforeningen adviserer herom

  • Affaldsregulativet skal efterleves.
    Kildesortering på vegne af beboere sker i muligt omfang på ejers regning

  • Haveregulativet skal efterleves
    Som haveejer har man en særlig forpligtelse til at sikre, at ejerforeningens område fremstår pænt og velholdt.

  • Personlige efftekter må ikke opbevares på fællesarealer, herunder i opgange
    Personlige efftekter, du ikke ønsker i din lejlighed, kan opbevares i det til lejligheden hørende kælderrum.

Ejerforeningens politik

Gebyr for individuel service
Der opkræves et gebyr for ydelser leveret af ejerforeningen, som har karakter af individuel service.

Det vurderes i hvert enkelt tilfælde, om der er tale om en almen eller en individuel service

En almen service kan overgå til en individuel service, når en given service efterspørges af det samme medlem adskillige gange - fx (men ikke begrænset til) hvis det samme medlem gentagne gange skal gøres opmærksom på husordenens bestemmelser om støj, haveregulativets bestemmelser eller henstilling om ikke at efterlade affald på fællesarealerne.

Når en ydelse overgår fra almen service til individuel service for et medlem, gælder det indtil medlemmet ophører med at være medlem af foreningen.

Følgende vurderes som udgangspunkt altid som en individuel service

  • Flytteaflæsning
    Når gårdmanden foretager registrering og indberetning af vandmåleres stand pr. flyttedato til Minol

  • Forgæves besøg efter forudgående advisering.
    Det er efter bestyrelsens opfattelse en unødig hindring for foreningens virke, som er uacceptabel.

  • Manglende kildesortering af affald
    Kildesortering af affald anses for børnelærdom, som ganske nemt kan genopfriskes ved gennemlæsning af foreningens affaldsregulativ. I tvivlstilfælde opfordres man til at kontakte gårdmanden/bestyrelsen.

  • Modregning uden forudgående skriftlig og gensidig aftale.
    Herunder hører tilbageholdelse af opkrævede beløb uden forudgående skriftlig accept.
    Modregning/tilbageholdelse af beløb uden forudgående skriftlig og gensidig aftale er efter bestyrelsens opfattelse en unødig hindring for foreningens virke.
    Man er ifølge dansk ret berettiget til at betale "under protest" og søge at få medhold til sine synspunkter - evt. civilretsligt.

  • Opkrævning på vegne af medlem.
    Når ejerforeningen skal indtræde som part ved inddrivelsen af et tilgodehavende for et medlem. Gebyret opkræves altid hos den, der ikke ønsker at efterkomme bestyrelsens anvisninger.

Bestyrelsen fastlægger gebyrets størrelse og offentliggør den til enhver til gældende sats i foreningens prisliste.
Udbetalinger fra foreningen

Ethvert medlem af foreningen er pligtig til at oplyse et gyldigt kontonr., hvortil evt. tilgodehavender kan udbetales.

Ved ejerskifte skal du altid bekræfte dit kontonummer overfor ejerforeningen, da vi ofte oplever at folk skifter konto i forbindelse med salg.

Ejerforeningen modregner enhver restance overfor ejerforeningen i et evt. tilgodehavende inden udbetaling.

Affald
Affald skal kildesorteres som beskrevet i ejerforeningens affaldsregulativ

Manglende kildesortering af affald gælder også i tilfælde af, at din post skal fjernes fra opgangen - typisk som følge af, at du ikke selv tømmer din postkasse.

Korrekt kildesortering, foretaget af ejerforeningens repræsentanter, vil i videst muligt omfang ske for ejers regning.

Ejerforeningen anser korrekt kildesortering af affald for børnelærdom, der meget nemt kan genopfiskes ved læsning af vort affaldsregulativ.

Hunde
Som hundeejer er man underlagt en række regelsæt, som alle skal overholdes uanset, om man er enig eller ej.

I denne ejerforening har vi 3 fundamentale regler, som bestyrelsen end ikke diskuterer:

  • Farlige hunde er ikke tilladt - heller ikke besøgende
  • Hunde må ikke være til gene for andre beboere, hverken ved aggressivitet eller længerevarende gøen/tuden
  • Hundeefterladenskaber skal fjernes med det samme

Hundeloven

  • forbyder en række hunderacer og krydsninger heraf.
    Hvis bestyrelsen pålægger en beboer at dokumentere, at hunden ikke er af en given race eller krydsning heraf, forventes et svar inden en fastsat frist. Dokumenteres race-spørgsmålet ikke tilfredsstillende, pålægges beboer at skaffe sig af med hunden.
  • angiver, at hunde er til gene, når de gør/tuder vedvarende og gentagne gange.
  • forbyder endvidere løsgående hunde i bymæssig bebyggelse, såfremt der ikke er særlige forhold, der gør sig gældende.
Overtrædelse af hundeloven er et anliggende for politiet.

Overtrædelse af ejerforeningens reglement(er) er et anliggende for bestyrelsen.
Derfor kan overtrædelse af hundeloven, som også er omfattet af foreningens regelsæt, indbringes for bestyrelsen. Misligholdelse af forpligtelser fra et medlems side kan iht. vedtægterne i sidste ende resultere i et påbud fra bestyrelsen om fraflytning fra ejendommen.

Mht. hundes efterladenskaber har ministeren svaret, at ansvaret for fjernelse af disse på veje og fortove er hundeejerens MEN, at grundejer ligeledes er forpligtet. Samtidig ønsker han tilsyneladende ikke at tage stilling til hvor ansvaret ligger, når efterladenskaber efterlades på privat grund.

I denne ejerforening gælder den yderst simple regel, at såfremt en hundeledsager efterlader sin hunds efterladenskaber på foreningens arealer, fjernes disse i videst muligt omfang for hundeejers regning - ved udlejning for udlejers regning.

Katte
Som katteejer er man underlagt en række regelsæt - herunder specielt Mark- og vejfredsloven

Loven foreskriver bl.a. at løsgående katte ikke er tilladt. Derudover foreskriver loven, hvad man gør, hvis katte uretmæssigt frekventerer ens område.

Katteefterladenskaber fjernes i videst muligt omfang for katteejers regning - ved udlejning for udlejers regning.

Invalideplads
Bestyrelsen finder det iorden, at der tildeles fast P-plads til indehavere af invalideskilt. Tilbuddet gælder alle i foreningen, som har et invalideskilt.

Vi håber, at alle beboere frivilligt vil respektere tildelte handicap P-pladser.

Proceduren for at få en invalideplads tager udgangspunkt i, at du har et blåt invalidekort.

Herefter kan du søge om tilladelse hos ejerforeningen.

Når den foreligger, sender du en ansøgning til kommunen ”Driftsbyen/Vej”, med tilladelsen fra ejerforeningen samt en tegning, som viser den plads du og ejerforeningen er blevet enige om.

Kommunen kontakter politiet, som kun kan udskrive bøder, hvis du er registreret som invalidebilist hos politiet.

Kommunens folk opsætter skiltet, når det er klar.
Og for god ordens skyld, det er ikke gratis, det koster et gebyr hos kommunen - spørg selv .

Udlejning
Udlejning uden forhåndsgodkendelse er tilladt.

Udlejer skal overholde foreningens anvisninger, som beskrevet i husordenen omkring fremleje. Se også en nærmere præcisering af udlejers ansvar her.

§19 i vedtægterne tages i anvendelse overfor udlejer, når lejer ikke efterlever dennes forpligtelser ifølge det gældende regelsæt.

Sikkerhedsstillelse

Hvornår skal sikkerhedsstillelse overfor ejerforeningen forhøjes?
Forud for 1. ændring af ejer- og/eller hæftelsesforhold i lejligheden efter 1.1.2018.

Bemærk, at tinglysning kun skal foretages 1 gang.

Der SKAL altid foretages tinglysning af skødet pantstiftende

  • I forbindelse med 1. ejerskifte efter den 1.1.2018
  • Forud for 1. tinglysning af en hæftelse/et underpant i ejerpantebrev efter den 1.1.2018

Tinglysning af skødet pantstiftende KAN i øvrigt foretages når som helst. Se mere under respekt af hæftelser

Hvem har ansvaret for tinglysning af sikkerhedsstillelse overfor ejerforeningen?
Det er det enkelte medlems ansvar, at korrekt tinglysning af sikkerhedsstillelse overfor ejerforeningen foretages.

Hvis der er tilknyttet professionelle aktører til varetagelse af ejerskifte og/eller tinglysning af nye lån, har man måske en berettiget forventning om, at de er opmærksomme på, at tinglysning skal foretages.

De hidtidige erfaringer tyder imidlertid ikke på det.

Hvorfor skal sikkerhedsstillelsen tinglyses?
Tinglysning skal ske for at sikre ejerforeningen et juridisk grundlag for at kunne gøre et evt. krav gældende overfor lejlighedsejeren i forbindelse med en tvangsauktion.
Er der udarbejdet en vejledning?
Ejerforeningen har udarbejdet en vejledning, som nærmere beskriver forhold i relation til tinglysning af skødet pantstiftende.
Hvilket beløb skal tinglyses?
Udgangspunktet er, at der skal tinglyses et pant med en hovedstol på kr. 250 pr. fordelingstal.
Dertil tillægges indeksreguleringen siden 1.1.2018.

Der er udarbejdet en ”beregner”, så pantets hovedstol nemt kan beregnes. Det kræver blot, at du kender din lejligheds fordelingstal.

Skal pantets hovedstol indbetales til ejerforeningen?
Nej. Hovedstolen skal ikke indbetales til ejerforeningen.

Pantet står alene som ejerforeningens juridiske sikkerhed for skyldige beløb, hvis lejligheden kommer på tvangsauktion på et tidspunkt i fremtiden.

Hvad skal der betales tinglysningsafgift af?
Udgangspunktet er, at der skal betales tinglysningsafgift af pantets hovedstol.
Da pantet skal være indeksreguleret, skal der desuden betales afgift af forventede indeksreguleringer over de næste 10 år.

Der er udarbejdet en ”beregner”, så afgiftsgrundlaget for din lejlighed nemt kan beregnes. Det kræver blot, at du kender din lejligheds fordelingstal.

Hvilke hæftelser respekterer ejerforeningen?
Ejerforeningen respekterer hæftelser i lejligheden tinglyst før den 1.1.2018.
Ejerforeningen respekterer dog ikke ejerpantebreve, da disse ikke kan betragtes som lån.

Ejerpantebreve og tinglyste lån fra og med 1.1.2018 skal have tinglyst en respektpåtegning. Prisen herfor er aktuelt kr. 1.850 pr. stk. - jf. tinglysningsafgiftslovens §7 stk. 1 (se pkt. 26). Dertil kommer honorar til kreditor.

Erfaringsmæssigt giver det anledning til færre problemer, hvis tinglysning er foretaget, inden andre tinglysninger kommer på tale.

Koster det noget at tinglyse sikkerhedsstillelsen?
Det koster et aktuelt tinglysningsgebyr på kr. 1.730 + tinglysningsafgift på 1,45% af afgiftsgrundlaget.

Aktuelt udgør tinglysningsgebyr + tinglysningsafgift kr. 2.230 – 2.430 afhængig af lejlighedstype. Bemærk, at den løbende indeksregulering betyder, at prisen for tinglysning stiger over tid.

Dertil kommer et honorar for den praktiske gennemførelse af tinglysningen af sikkerhedsstillelsen, hvis du ikke selv anmelder tinglysningen.

Hvem kan gennemføre den praktiske tinglysning?
Du kan selv anmelde et pant til tinglysning via tinglysning.dk, hvis du har mod på det.

Alternativt kan du fx se, hvem der tidligere har anmeldt et givet pantebrev ved at logge ind på tinglysning.dk med NemID og lede efter lejligheder i ejerforeningen, som har fået tinglyst forhøjelsen. Der er både advokater, revisorer, ejendomsmæglere og private iblandt.

Hvad sker der ved at tinglyse efter, der er tinglyst nye lån?
Hvis der er foretaget tinglysninger af hæftelser siden den 1.1.2018 uden, at sikkerheden overfor ejerforeningen forudgående har været tinglyst, må du forvente yderligere tinglysningsomkostninger til at få skabt en korrekt prioritetsrækkefølge.

Panthavere med pant tinglyst efter den 1.1.2018 skal på hvert pant tinglyse en respektpåtegning, der respekterer ejerforeningens forhøjede pant i lejligheden. Tinglysningsgebyret for en respektpåtegning er aktuelt på kr. 1.850. Dertil kommer honorar til kreditor eller anden for at tinglyse påtegningen.

Det påhviler det enkelte medlem at sikre, at panthavere påfører deres pant en respektpåtegning.

Hvilke dokumenter skal vedhæftes dokumentet, der tinglyses?
Det digitale skøde, som er en PDF-fil. Hvis skødet på en given lejlighed ikke er digitaliseret, kan en PDF-fil dannes efter forespørgsel på lejligheden i tinglysning.dk.

Derudover er det en god idé at vedhæfte vedtægtspåtegningen fra 2017.

Hvad er konsekvensen ved, at sikkerhedsstillelsen overfor ejerforeningen ikke tinglyses korrekt?
Ejerforeningen stiller krav om, at sikkerhedsstillelse tinglyses iht. vedtægtens bestemmelser. Disse bestemmelser definerer krav til sikkerhedens størrelse, indeksregulering og prioritetsstilling.

Hvis det enkelte medlem ikke af egen drift sikrer, at sikkerhedsstillelsen tinglyses korrekt, opfordres medlemmet til at få det gjort hurtigst muligt. Aktuelt er der 1 ekspeditionsdag hos tinglysning.dk.

Er der ikke rimelig fremdrift omkring en korrekt tinglysning, overgives sagen til videre foranstaltning hos ejerforeningens advokat. Omkostninger til advokat pålignes lejligheden.

Gårdmand

Arbejdstid og telefontid

Gårdmanden kan kontaktes på tlf. 4059 6126 i tidsrummet kl. 8-12 man-fre. I akutte situationer, kan han forsøges kontaktet uden for dette tidsrum, men det kan ikke garanteres, at kontakt opnås.

Gårdmanden kan også kontaktes direkte på gaardmand@lindevang7eae.dk. Der må dog ikke forventes daglig læsning af mails.

Ønskes daglig læsning kan mail sendes til ejerforeningens kontor. Herfra kan oplysninger videreformidles til gårdmanden.

Kontaktes vedrørende
Gårdmanden er ikke vicevært.

Det betyder, at han ikke udfører individuel service gratis.

Gårdmanden kan kontaktes vedrørende:

  • Anmeldelse af rørbrud.

  • Anmeldelse af forstoppelse i fælles afløb.
    Fra gulvafløb til faldstamme eller fra toilet til faldstamme er dit eget problem (kontakt evt. kloakservice).

  • Anmeldelse af andre forhold omkring defekte installationer på fællesarealet - fx vaskeri, pære i opgang o.lign.

  • Aftaler om lukning for vand eller varme.

  • Affaldssortering, når hjemmesiden og information i storskraldshuset ikke giver et svar.

  • Køb af kældernøgler og storskraldsnøgler.

Snerydning
Snerydning foretages så vidt muligt indenfor gårdmandens normale arbejdstid.

I weekender ryddes kun gangarealer.

Parkeringspladser ryddes kun ved ekstremt snefald i gårdmandens normale arbejdstid og kun efter, at gangarealer er ryddet.

Vær opmærksom på, at gårdmandens materiel forudsætter, at du parkerer mindst ½ - 1 meter fra fortovskanten i vinterperioden.

Det anbefales i øvrigt, at alle bilister gør det til en vane at parkere ca. 1 meter fra fortovskanten året rundt. Det muliggør også fjernelse af ukrudt o.a. i sommerhalvåret.

Trappevask
Trappevask tilstræbes udført 1 gang hver 14. dag.

Trappevasken omfatter ikke måtter foran hoveddøre og hoveddørens trin til lejligheden.

Finder urimelig forurening af trapper og opgange sted, må den nødvendige rengøring foretages af den beboer, der har ansvaret for forureningen. Sker det ikke umiddelbart på beboers egen foranledning, lader ejerforeningen det ske for dennes regning.

Ris/ros
Nogle beboere finder det naturligt at rette sin ros og specielt sin ris direkte til gårdmanden.

Når der er tale om ros, er det typisk ikke noget nævneværdigt problem bortset fra, at gårdmandens arbejdstid går med at "fordøje" rosen.

Det er dog som oftest ris, beboere ønsker at "komme af med".
Det tager typisk væsentlig længere tid for gårdmanden at forholde sig til.
Samtidig er det vel de færreste, der ville bryde sig om at have 100-vis af arbejdsgivere, som hver især havde synspunkter, som forventedes efterlevet.

Beboere, der har kommentarer til gårdmandens indsats, bedes rette deres henvendelse direkte til bestyrelsen.

Bestyrelsens eller dennes repræsentants holdninger er de eneste vor gårdmand skal forholde sig til.

Vaskeri

Hvor finder jeg vaskeriet?
Du får adgang til vaskeriet via cykelkælderen i opgang 80.

Du finder vaskeriet ved at holde til højre

Vaskeriet er åbent i tidsrummet kl. 7.00 - 20.00. Vask og tørring udenfor dette tidsrum er forbudt aht. de beboere, der bor over vaskerierne.

Reservation af vasketur
Hvis du vil være sikker på at have adgang til vaskemaskiner/tørretumblere på et givet tidspunkt, forudsætter det, at du har reserveret vasketur i reservationstavlen umiddelbart til højre efter gennemgang af cykelparkeringsrum 1.

Reservering af vasketure foretages med en vaskelås. En vasketur svarer til 2 timer. Der hører en vaskelås til hver lejlighed, som går i arv fra sælger til køber.

Er vaskelås bortkommet kan vaskelås købes ved bestilling via kontoret eller via foreningens gårdmand.

Det er ikke tilladt at anvende vaskemaskiner og/eller tørretumblere i en andens vasketur uden forudgående aftale med vedkommende. Dog kan man frit anvende maskiner, hvis en reserveret periode ikke er taget i anvendelse inden 15 minutter efter starttidspunktet.

Mønter til vaskemaskine og tørretumbler
Det er bestyrelsens vurdering, at medlemmernes interesser varetages bedst ved at holde omkostningsniveauet i vaskeriet lave, fordi det ansporer flere til at benytte vaskeriet og færre skimmelsvampesager i lejlighederne opstår.

Da banker i højere grad bliver pengeløse, er det besluttet, at det skal være muligt for foreningens beboere at bestille mønter til vaskemaskine og tørretumbler.

Hvis du ønsker at få vaskemønter via ejerforeningen, skal du overføre det ønskede beløb - minimum 200 kr. og deleligt med 100 - til foreningens konto 5021 175 5587 med tydelig angivelse af afsender. Derefter sender du en mail til foreningen med oplysning om, at beløbet er overført.

En pose med en blanding af forskellige møntstørrelser afleveres i lejlighedens postkasse ved først givne lejlighed. Er postkassen fuld eller bestilles et beløb, som ikke deleligt med 100, ignoreres bestillingen.

Forsikring

Generelt
Ejerforeningens ejendomsforsikring dækker ejendommen og dertil hørende fastmonterede effekter.

Det gælder således,

  • at de til ejendommen hørende fællesinstallationer og selve ejendommen
  • at lodrette rør i den enkelte lejlighed og skader forvoldt på baggrund af disse
  • at hoveddøre til opgangen
  • at velholdte havehegn
som udgangspunkt er dækket.

Derudover er der til ejendommens forsikring knyttet en glas og kummeforsikring, hvor

  • vinduesruder (ikke punkterede)
  • toiletkumme o.lign.
som udgangspunkt er dækket.

Der gælder visse fundamentale krav for, at en forsikringssag kan gøres gældende overfor vort forsikringsselskab.

Krav til en skadesanmeldelse

  • Skaden skal dokumenteres - i videst muligt omfang ved billeddokumentation.
    Det er væsentligt at dokumentere, hvornår en skade er sket, skadens årsag samt skadens omfang.

  • Retableringsudgifter skal oplyses
    Det kan være hensigtsmæssigt at indhente et tilbud på udbedring af skaden. Alternativt må du selv opstille en udgiftsopgørelse, der understøtter en retablering.

  • Anmeldelse skal ske rettidigt til ejerforeningens kontor.
    Anmeldelsen inkl. billeddokumentation skal fremgå af et og kun et samlet dokument, som fremsendes via mail.
    Din anmeldelse sendes uændret til foreningens forsikringsmægler umiddelbart efter tidsfristen.

Af ressourcemæssige årsager forbundet med denne type opgaver er det besluttet, at såfremt ikke alle ovenstående punkter vedrørende en skadesanmeldelse opfyldes, anses anmeldelsen som ugyldig og dermed ikke-eksisterende.

Denne beslutning er truffet, da det ikke anses for urimeligt at bede om dokumentation, udgiftsopgørelse og indsendelse af en samlet skadesanmeldelse inden en given frist. Kan du ikke selv opfylde alle betingelser, må du bede om hjælp i din omgangskreds eller på anden vis opfylde betingelserne. Ejerforeningen kan ikke forventes at kunne bistå.

Glas og kumme
Foreningen har tegnet en ejendomsforsikring. Indeholdt i denne er en glas og kummeforsikring.

Det betyder, at såfremt du oplever en forsikringsberettiget skade på glas og kumme, anmeldes skaden til ejerforeningen.

Typisk anvendes forsikringen i forbindelse med smadrede vinduer. Ved indbrud skal dette anmeldes til politiet.

Hoveddør
Ejendommens forsikring dækker som udgangspunkt en ødelagt hoveddør - typisk som følge af indbrud.

Et indbrud skal anmeldes til politiet.

Send din skadesanmeldelse til ejerforeningen sammen med et evt. sagsnr. fra politiet.

Typisk afdækker forsikringens servicefirma skaden og udbedrer den senere, men du kan også selv afdække skaden eller sørge for, at det sker og efterfølgende få refunderet udgiften.

Stormskade
Ejendommens forsikring dækker som udgangspunkt stormskader på ejendommen og tilknyttede fastmonterede ejendele - herunder havehegn.

Forudsætningen for at få udgifter til retablering af et fælles havehegn dækket er

  • at hegnet ved fotomateriale dokumenteres ødelagt.
    De berørte haveejere, skal selv dokumentere skaden.
    Som minimum skal billederne tydeligt vise ødelagte stolper og hegnmateriale, så det er muligt at afgøre vedligeholdelsesstanden.

  • at der indhentes tilbud eller på anden måde opgøres retableringsudgifter for et tilsvarende hegn - herunder evt. forventet forbrug af timer til eget arbejde

  • at skaden anmeldes og materiale indsendes til ejerforeningen inden 14 dage efter en skadevoldende storm.

Krav til selve skadesanmeldelsen er nærmere beskrevet under punktet generelt.

Vandskade
Ejerforeningens forsikring dækker som udgangspunkt vandskader forårsaget af de lodrette rør.

Derudover vurderer selskabet fra sag til sag, om andre vandskader er dækket.

Sørg for at minimere risikoen for skader. Hvis en skade opstår, så minimer skadens omfang mest muligt ved at sikre, at vandet afbrydes hurtigst muligt.

Udlejning

Må jeg udleje min lejlighed?
Ja. Udlejning kan finde sted uden forudgående tilladelse fra bestyrelsen.

Som udlejer har du dog visse pligter i forhold til ejerforeningen:

  • Du skal oplyse din egen bopælsadresse.
    Det skal være muligt at komme i kontakt med dig både personligt og skriftligt.
    Samtidig er det også meget ønskværdigt, at foreningen har en mailadresse via hvilken, informationer kan udveksles.
    Har vi ikke en mail-adresse må GF-materiale og varmeregnskaber afhentes personligt af dig på ejerforeningens kontor.

  • Du skal oplyse dine(e) lejer(e)s navn
    Ejerforeningen skal til stadighed vide, hvem der bor i din lejlighed.

  • Du skal instruere din(e) lejer(e) i foreningens forhold
    Bekræfter du som udlejer ikke overfor ejerforeningen senest på indflytningsdatoen, at instruktion er foretaget, er ejerforeningen berettiget til at foretage den nødvendige instruktion - evt. med tolkebistand - overfor lejer på din regning ifølge husordenens regler om fremleje.
    Der skal ved hver udlejning udfyldes et skema, som kan downloades her. Skemaet skal underskrives af både dig og din(e) lejer(e).

  • Du påtager dig ansvaret for din(e) lejer(e)s efterlevelse af foreningens reglementer
    Uanset om ejerforeningen har foretaget instruktion eller ej, er du som udlejer overfor ejerforeningen forpligtet på lejers vegne iht. vedtægternes §19.
    Såfremt ejernes evt. lejer misligholder sine forpligtelser, har dette for ejeren samme konsekvenser, som om misligholdelse var udøvet af ejeren selv.

Vand og varme

Fordeling - aflæst forbrug vs skønnet forbrug
Vand- og varmeregnskaber er fordelingsregnskaber. Det er de af ejerforeningen afholdte udgifter, der fordeles endeligt ved udarbejdelsen af vand- og varmeregnskaber.

De fleste medlemmer af ejerforeningen ønsker, at fordelingen foretages i forhold til husstandens faktiske forbrug i kalenderåret. Der er for dem tale om et forbrugsregnskab.

Imidlertid er der hvert år nogle få, der af den ene eller anden grund ikke giver uhindret adgang for kontrol, aflæsning og/eller reparation af målere. Det er derfor en nødvendig praksis at lade deres andel af det samlede forbrug bestemme ved et skøn og lade deres regnskab forblive et fordelingsregnskab.

Forbruget på defekte målere skønnes på baggrund af tidligere års forbrug eller gennemsnitsværdier. Her er der i al væsentlighed alligevel tale om forbrugsregnskaber, hvor en del af forbruget dog er skønnet.

Skønssatserne for vand og varme fremgår i al væsentlighed nedenfor.

Skønnet forbrug - varme
Minol varetager måling af varmeforbruget digitalt via fordampningsmålere. Der skønnes dog et forbrug i følgende tilfælde:
  1. Når det kan konstateres, at der ikke er monteret varmemålere på fungerende radiatorer.

    fx er der et eksempel på, at et medlem endnu ikke har fået monteret varmemålere og, nogle udskifter deres radiator.

    Er det hele lejlighedens varmeforsyning, der mangler målere skønnes forbruget efter lejlighedstypens gennemsnit med et rimeligt tillæg.

    Er det en enkelt radiator, skønnes forbruget enten som tidligere års forbrug, hvis radiatoren er tilsvarende eller som et gennemsnit af ejendommens radiatorer i det på gældende rum samt et rimeligt tillæg


  2. En måler er defekt ved årsaflæsningen.

    De digitale målere kan blive defekte. Enten løber de tør for strøm eller også kan de ikke kommunikere med boksen i opgangen. Uanset hvad årsagen er, er det Minols ansvar at bringe forholdet i orden. Forbruget skønnes som et gennemsnit af ejendommens radiatorer i det pågældende rum evt. tillagt et rimeligt tillæg afhængig af forholdende. Beboer opfordres til selv at medvirke til at sikre, at forholdene bliver bragt i orden.


  3. En måler udskiftes i løbet af året.

    Hvis en måler udskiftes i løbet af året, skønnes forbruget indtil udskiftningsdatoen, såfremt målerstanden på den gamle måler ikke var anvendelig.
    Forbruget skønnes i videst muligt omfang til foregående års forbrug på den pågældende radiator.


  4. Håndklædetørrere

    Der kan ikke monteres fordampningsmålere på håndklædetørrere og, der er ikke et krav om montering af varmeenergimålere.
    De skønnes derfor årligt.

    Det er besluttet, at håndklædetørreres forbrug afregnes efter samme formel, som andre varmekilder. Dvs. antal streger * teknisk faktor * reduktionssatsen (udsat beliggenhedsfaktor)

    Håndklædetørrere ansættes til et forbrug svarende til 350 streger pr. normalår korrigeret for reduktionssatsen, idet det findes urimeligt, at 2 ens håndklædetørrere afregnes forskelligt pga. udsat beliggenhed.

    De 350 normalårs-streger omregnes til afregningsårets streger ved at multiplicere med graddage for afregningsåret divideret med normalårets graddage. Herefter divideres med reduktionssatsen for lejligheden (denne division elimineres via efterfølgende multiplicering) og afrundes til nærmeste 5.

    Afregningsårets streger omregnes til enheder ved at multiplicere med den tekniske faktor for håndklædetørreren og reduktionssatsen for lejligheden.


  5. Gulvvarme

    Jf. håndklædetørrere er det ikke muligt at montere fordampningsmålere og, der er aktuelt intet krav om montering af varmeenergimålere.
    Varmeforbruget skønnes derfor.

    Udgangspunktet for et skøn er, at der intet incitament er til at spare på gulvvarme, da prisen er den samme uanset forbruget. Det svarer til at have en radiator monteret uden måler og uden teknisk faktor (udtrykker radiatorers effekt).
    Det vurderes sandsynligt, at forbrugsmønstreret ligger væsentligt over gennemsnittet i tilsvarende rum. Derfor skønnes forbruget at ligge på 80% af det højest målte forbrug for radiatorer i et tilsvarende rum i 2014 omregnet til et normalår. Som teknisk faktor anvendes den gennemsnitlige tekniske faktor for radiatorer i tilsvarende rum.

    Der er aktuelt 3 kendte rumtyper, hvor der er installeret gulvvarme baseret på fjernvarme.
    Det drejer sig om følgende rum:

    RumNormalårsstregerGns. teknisk faktor
    Bad 2-vær3602,4
    Bad 3-vær4802,4
    Køkken/entre 3-vær5404,3

    Afregningsårets streger fastsættes ud fra ovenst. normalsårsstreger for rumtypen multipliceret med graddagefaktoren (aktuelt års graddage divideret med normalårs graddage) divideret med reduktionssatsen for lejligheden (denne division elimineres via efterfølgende multiplicering) afrundet til nærmeste 5.

    Afregningsårets streger kan herefter indsættes i samme formel til beregning af varmeenheder som øvrige varmekilder i ejerforeningen (antal streger * teknisk faktor * reduktionssats), idet der anvendes den gennemsnitlige tekniske faktor for radiatorer i tilsvarende rum og lejlighedens reduktionssats pga. udsat beliggenhed.

    Sagt på en enkel måde:
    Forbruget ved gulvvarme fastsættes ud fra 80% af max.forbruget på en radiator i et tilsvarende rum OG, om der har været tale om et koldt eller varmt år. Varme år er billigere end kolde år. Der kompenseres ikke for udsat beliggenhed, da det findes urimeligt, hvis 2 ens gulvvarmeanlæg ville resultere i forskellig afregning afhængig af lejligheds placering.

Skønnet forbrug - vand
Der kan være flere årsager til at det er nødvendigt at skønne en lejligheds forbrug.

Du er ansvarlig for uhindret adgang til at aflæse, kontrollere og reparere dine vandmålere. Forbruget vil blive skønnet såfremt uhindret adgang til kontrol og aflæsning ikke vurderes mulig - dvs hvis kamera, stige eller andet specialudstyr skal medbringes/anvendes.

1. Der gives ikke uhindret adgang for aflæsning og kontrol.

Der foretages typisk årsaflæsning ved årsskiftet.
Såfremt man ikke giver uhindret adgang til denne årsaflæsning adviseres om en opsamlingsrunde. Gives der heller ikke uhindret adgang til 2. aflæsning vurderes det ikke rimeligt at fortsætte forsøget på at få adgang.
Da det ikke er muligt præcist at sige hvor meget vand, der er forbrugt og man må antage, at lejlighedsejerens uvillighed til at give adgang har en årsag forbundet med lejlighedens vandforbrug.
På den baggrund er udgangspunktet, at der anvendes 80 m3 koldt vand og 40 m3 varmt vand i lejligheden.

Lejlighedens forbrug skønnes ligeledes det følgende år, da der ikke foreligger en primosaldo. Hvad der skønnes afhænger af hvornår, der gives adgang til aflæsning af en primosaldo. Der skønnes indtil aflæsningsdato efter nedenstående punkt 3.

2. Måler er defekt ved årsaflæsningen.

Det er ikke muligt præcist at sige hvor meget vandforbrug, der har været på en defekt måler. Er der tale om en beboer, der har boet adskillige år i lejligheden, kan man tage udgangspunkt i tidligere års forbrug og skønne den enkelte vandmålers forbrug herefter.
I andre tilfælde er udgangspunktet, at der samlet set for lejligheden skønnes 5 m3 koldtvandsforbrug og 2,5 m3 varmtvandsforbrug pr. md.

3. Der gives adgang for aflæsning, men primosaldo er ukendt.

Situationen opstår, når det ikke var muligt at aflæse måler ved årsaflæsningen enten pga. manglende adgang til måler eller fordi måler var defekt ved aflæsning.

Den periode, der skønnes, er perioden indtil, der kan registreres en primosaldo - dvs. defekt måler udskiftes eller der gives adgang for aflæsning. Udgangspunktet for skønnet er, at der samlet for lejligheden er et koldtvandsforbrug på 5 m3 og et varmtvandsforbrug på 2,5 m3 pr. md.

4. Der konstateres et 0-forbrug på en måler ved modtagelse af årsregnskabet.

Årsagen kan være reel eller være udtryk for at måleren er defekt.
Der foretages en efterfølgende kontrol af måleren og, såfremt måleren er defekt, skønnes forbruget indtil ny måler er monteret.

5. Måler konstateres defekt i løbet af året og fejlmeldes af beboer.

Den defekte måler skønnes i videst muligt omfang til foregående års forbrug (forholdsmæssigt). Alternativt skønnes lempeligt som incitament til beboerne om selv at fejlmelde defekte vandmålere.

Indsigelser mod fordelingsregnskaber
Når man fremsender en indsigelse, er det vigtigt, at man gør det klart hvad, der gøres indsigelse mod samt baggrunden for indsigelsen.

En indsigelse skal være begrundet i

  • en dokumenteret fejlaflæsning
  • en/flere formelle fejl - fx, at udgifter uretmæssigt er medtaget i regnskabet
  • at grundlaget for at foretage en skønsmæssig ansættelse ikke var til stede

Der er ikke belæg for at gøre indsigelse mod størrelsen af en skønsmæssig ansættelse, da skønssatser er offentligt tilgængelige/kendte og fastlagt forud for udarbejdelsen af fordelingsregnskaberne.

Vandmålere
I hver lejlighed er opsat vandmålere til måling af det faktiske vandforbrug i lejligheden. Antallet af vandmålere varierer i intervallet 2-7 stk. pr. lejlighed.

Du er ansvarlig for at dine vandmålere fungerer korrekt på ethvert tidspunkt. Det indebærer, at du løbende bør kontrollere dem. Oplysning om defekte målere skal meddeles gårdmand eller bestyrelse. Forbruget på vandmålere, der er defekte ved årsaflæsningen, skønnes.

Du er ansvarlig for dit vandforbrug. Det betyder, at et løbende toilet eller et defekt blandingsbatteri kan blive en temmelig dyr fornøjelse. Der har været tilfælde i denne ejerforening, hvor et løbende toilet kostede over kr. 30.000.

Du er ansvarlig for uhindret adgang til at aflæse, kontrollere og reparere dine vandmålere. Forbruget vil blive skønnet såfremt uhindret adgang til kontrol og aflæsning ikke er mulig - dvs hvis kamera, stige eller andet specialudstyr skal medbringes/anvendes.

Du er ansvarlig for, at der er adgang til lejligheden for aflæsning, kontrol og evt. reparation af dine vandmålere. Forgæves besøg faktureres ejeren til den til enhver tid gældende takst - se prisliste. Opnås ikke adgang til lejligheden efter 2. advisering, skønnes lejlighedens vandforbrug.

Én gang årligt (dec-jan) aflæses vandmålerne. Aflæsningen forudsætter adgang til lejligheden. Vi opfordrer enhver til selv at kontrollere måler løbende, dels for at hindre vandspild dels for at undgå defekte målere.

Defekte målere ansættes skønsmæssigt. Foranlediger du selv udskiftning af en/flere vandmåler(e) er du ansvarlig for, at oplysning om udskiftningsdato, gammel målernummer, gammel målerstand og ny målernr/stand for hver enkelt måler tilgår ejerforeningen i umiddelbar forlængelse af udskiftning. I modsat fald skønnes forbruget og, der må påregnes et gebyr for individuel service for kontrolbesøg.

Varmemålere
Foreningens varmemålere er digitale.

Det betyder, at de ikke skal aflæses manuelt og dermed er der ikke behov for adgang til lejligheden for aflæsning.

Varmemålerne sender jævnligt et signal til en boks opsat i opgangen. Denne boks aflæses i forbindelse med udarbejdelsen af varmeregnskabet.

Varmemålerne kan gå i stykker. Dels er de batteridrevne - batteriet kan løbe tør - dels kan den indbyggede teknik blive defekt.

Uanset årsagen til, at en varmemåler er defekt, er det nødvendigt med adgang til lejligheden for udskiftning/reparation.

Det er obligatorisk at give adgang, når ejerforeningen adviserer herom. Forgæves besøg takseres til den til enhver tid gældende takst - se prisliste.

Hvad sker, hvis måler/radiator tildækkes?
Hvis en måler tildækkes, vil den typisk registrere mere end normalt, og dette vil resultere i en større varmeregning.

Det er derfor aldrig en god idé at tørre tøj på en radiator. Ligeledes kan det heller ikke anbefales, at man har møbler som sofaer, reoler etc. placeret helt op af radiatoren, da det forhindrer, at luften kan cirkulere rundt om måleren. Når varmen "holdes inde" vil måleren også registrere et højere varmeforbrug.

Advisering
Bestyrelsen/gårdmanden gør sig store anstrengelser for at informere og advisere beboere/ejere, når der kræves adgang til lejligheder/kælderrum.

Det er IKKE frivilligt, om man vil efterkomme de adviseringer bestyrelsen/gårdmanden sender. Når ejere/beboere ignorerer vore henvendelser, spildes gårdmandens, leverandørens og i et vist omfang bestyrelsens tid.

Det er uacceptabelt og på alle måder unødigt ressourcekrævende for ejerforeningen. Det mindste man kan forlange er, at ejere/beboere søger at minimere ulemperne for gårdmanden/bestyrelsen.

Forgæves besøg efter forudgående advisering betragtes som udgangspunkt altid som værende en individuel service, som der opkræves et gebyr for iht. gældende prisliste.
Dog opkræves som minimum ejerforeningens omkostninger til eksterne håndværkere/servicemedarbejdere etc. forbundet med besøget.

Der er også betydelig risiko for, at det vurderes nødvendigt at ændre aconto-bidrag i opadgående retning, da risikoen for overforbrug må anses for værende betydelig.
Korrektionen vil typisk svare til en skønsmæssig ansættelse.

Fraflytning
Du har altid mulighed for at få foretaget en aflæsning ved fraflytning. Tag kontakt til gårdmanden ca. 14 dage før og aftal et tidspunkt, der passer jer begge.

Et vand- og varmeregnskabsår går fra 1.1. - 31.12.

En flytteaflæsning medfører, at der udarbejdes et vand- og varmeregnskab pr. beboelsesperiode i vand- og varmeregnskabsåret.

Alle regnskaber fremsendes til OG afregnes med den ejer, der er medlem af ejerforeningen på afregningstidspunktet - typisk marts-april i det følgende regnskabår.

Et evt. mellemværende mellem en tidligere ejer og den nuværende, samt et mellemværende mellem udlejer og lejere er foreningen uvedkommende.

Såfremt der opstår en tvist, kan foreningen dog oftest være behjælpelig med at fremskaffe et afregningsbeløb for henholdsvis vand og varme pr. periode.

Er der ikke foretaget flytteaflæsning ved fraflytning og, der efterfølgende ønskes udarbejdet et flytteregnskab pr. en given dato, kan det lade sig gøre.

Både Minol og ejerforeningen påregner sig et gebyr for dette, som afhænger af opgavens omfang.

Kontakt til Minol
Ejerforeningens administration/bestyrelse varetager al kontakt til Minol.

Minol er instrueret i, at henvise til ejerforeningen, samt at ejerforeningen ikke betaler for ydelser, som ikke er initieret af ejerforeningens repræsentanter.

Kontakt derfor altid ejerforeningen i stedet for at tage direkte kontakt til Minol.

Aflæsning af vand og varme

Den årlige vandaflæsning foregår ultimo december/primo januar. Der adviseres i opgange og på hjemmesiden.

Vær opmærksom på, at der ikke udfærdiges en kvittering med aflæste tal

Tag evt. et tydeligt billede eller notér målernr og -stand ned på aflæsningsdagen. Sammenlign disse med tallene i årsregnskabet, når det foreligger. Gør evt. indsigelse, hvis der er uoverensstemmelser.

Varmeaflæsningen foregår digitalt. Skæringstidspunktet er 31.12. kl. 24.00. Herefter nulstilles målerens display.
De digitale målere kan aflæses op til 18 mdr bagud - se vejledning. Varmemålere kan evt. fotograferes pr. skæringsdato, hvis du finder dette nemmere end vejledningen.

Se under punktet Fraflytning for andre aflæsninger.

Varmeregnskabet
I varmeregnskabet indgår dels de udgifter, der er afholdt til køb af varme hos Høje Taastrup Fjernvarme, dels de driftsudgifter, der er medgået til driften af varmeanlægget, samt energimærkning af ejendommen.

Udgifternes fordeling fremgår af varmeregnskabet.

Forbrugsudgifter fordeles efter en fordelingsnøgle, hvorefter en procentdel af udgifterne fordeles efter streger, en anden procentdel efter lejlighedens fordelingstal og den sidste del som en enhedspris pr. haneandel.

Driftsudgifter vedr. ejerforeningens varmeanlæg afregnes som en enhedspris pr. lejlighed.

Hvordan gøres indsigelse mod et forbrugsregnskab?
Du fremsender din dokumentation/begrundelse for det, du gør indsigelse imod til ejerforeningen.

Administrationen vurderer sagen.

Indsigelsen videresendes til målerfirmaet, hvis den er rettidig og reel.

Er indsigelsen ikke rettidig eller vurderes indsigelsen som værende ikke-reel, undersøges sagen nærmere, drøftes evt. i bestyrelsen og afgørelse træffes. Se nærmere her, hvad der opfattes som en reel indsigelse.

Normalt udsendes vand- og varmeregnskabet kun én gang. Selv om der kommer efterfølgende indsigelser, bevirker disse som udgangspunkt ikke, at der udarbejdes nye regnskaber for alle lejligheder - kun for den enkelte lejlighed. De økonomiske konsekvenser forbundet med en indsigelse, der får medhold, indregnes i det følgende års forbrugsregnskab.

Hvordan fastsættes AC-bidrag til vand og varme?
Nye AC-bidrag fastsættes årligt i forbindelse med fremsendelse af et forbrugsregnskab eller, når andre forhold opstår, der gør, at det findes hensigtsmæssigt - fx hvis adgang til udbedring af fejl hindres, antallet af beboere ændres o.lign.

Ved fastsættelsen tages udgangspunkt i det forbrug i kr., der har været det foregående kalenderår. Det vurderes herefter om evt. ændrede forhold i den enkelte lejlighed skal resultere i en forhøjelse eller en nedsættelse af det forventede forbrug i det følgende kalenderår. Dette forventede forbrug tillægges adviserede prisstigninger på henholdsvis vand og varme.

Det forventede forbrug i kr. fratrækkes allerede opkrævede AC-bidrag for kalenderåret. Det resterende beløb fordeles ligeligt over de resterende opkrævningsmåneder i året. Det herved fremkomne beløb pr. måned afrundes opad til nærmeste 20 kr.

Se under punktet Regulering af aconto varme og vand for evt. efterfølgende regulering af AC-bidrag.

Regulering af aconto varme og vand

Du kan godt få reguleret din aconto varme ved en skriftlig anmodning (gerne pr. e-mail).

Ønsker om forhøjelser imødekommes umiddelbart.

Hvis du gerne vil have sat din aconto varme ned, skal du i anmodningen redegøre nærmere for, hvorfor du mener, du vil bruge mindre i varme, end du opkræves aconto. Din anmodning vil blive behandlet af administrator og/eller bestyrelsen.

Ejerforeningen kan efter forudgående orientering af ejer ændre aconto-bidragene for henholdsvis vand og varme. Det sker typisk, når forhold gør det sandsynligt, at forbruget ikke er skønnet korrekt ved fastsættelsen af de aktuelle aconto-bidrag.

Det koster normalt et gebyr på 100 kr. for at få ændret aconto-bidrag, dog ikke når ejerforeningen foranlediger ændringen.

Udsendelse af forbrugsregnskaber
Vi tilstræber at vand- og varmeregnskaber (forbrugsregnskaber) kan rundsendes i marts måned. Samtidig fastsættes nye AC-bidrag for det kommmende år.

Forbrugsregnskaber sendes til det aktuelle medlem af foreningen på udsendelsestidspunktet.

Dvs., at eventuelle flytteregnskaber også sendes til aktuelt medlem, selvom et delregnskab vedrører en periode med en anden beboer. Denne praksis skyldes, at kun et fåtal af fraflyttere oplyser deres fremtidige adresse. Forbrugsregnskaber er derfor et mellemværende mellem køber og sælger evt. lejer og udlejer.

Hvorfor er der ingen varme i radiator?
Som udgangspunkt er der varme i varmeanlægget døgnet rundt året rundt.

Dog sendes der ikke varme ud i systemet, når udetemperaturen overstiger 18 grader. Endvidere er der natsænkning på systemet, hvilket betyder, at varmen nedsættes om natten.

Der kan være flere øvrige årsager til, at der ikke er varme i din radiator:

  • Varmeventilen i din radiator kan "gro fast".
    Oftest kan du selv løse problemet ved at afmontere termostaten (der kommer ikke vand) og massere en lille ventil (metalstang) forsigtigt, indtil denne kører uhindret. Herefter genmonteres termostaten.

    Det anbefales, at du også i sommerhalvåret masserer varmeventilen ved at åbne/lukke for varmen ved at dreje på termostaten. Dette for at undgå, at varmeventilen gror fast.

  • Din termostat bør måske udskiftes til en nyere model

  • Der er luft i din radiator.
    Du vil typisk høre en rislende lyd og radiator bliver ikke rigtigt varm i toppen.
    Luft kan du selv lukke ud ved at åbne for luftskruen i modsatte ende af radiatoren i forhold til hvor termostaten sidder med en lille tang.
    Hold altid en klud under ventilen, mens luften lukkes ud. Når der ikke er mere luft i radiatoren, kommer der vand (beskidt). Når det sker lukkes luftskruen igen med tangen (forsigtigt - må ikke overspændes).

Er det ikke én af ovenstående situationer, kan gårdmanden rådføres og evt. må VVS-installatør tilkaldes.
I øvrigt henvises til vejledningen fra fjernvarmeværket, som kan findes her

TV og internet

Er der internet i ejendommen?
Ja.

Hver lejlighed har et datastik og er tilsluttet internettet med en 300/300 Mb-forbindelse via et stikledningsnetværk.
Udgiften hertil opkræves månedligt via fællesydelsernes netværksbidrag.

Ønsker du trådløs WiFi, skal du selv anskaffe en router.
En dual-band router med 1.000Mb netkort anbefales.

Optimal hastighed opnås ved direkte opkobling med et ethernet-kabel.
Test din hastighed med fx bredbåndsmåleren

Tips vedr. internet
Du kan selv gøre flere ting, hvis du oplever, at din internetforbindelse er lidt sløvere end du forventer.

  1. Brug en kablet forbindelse
    Dit signal virker bedst, hvis du ikke bruger en trådløs forbindelse
  2. Placer din router centralt i boligen
    Så dækker det mest og bedst muligt
  3. Placer din router i god afstand til andre elektroniske apparater
    Dit signal er nemlig sårbart overfor ’elektronisk’ støj
  4. Placer gerne din router højt frem for lavt
    Også her får du det bedste signal, der dækker mest og bedst
  5. Sluk og tænd din router jævnligt
    Ved at slukke rydder du routeren for din gamle trafik, og den starter derfor på en frisk
  6. Skift bredbåndskanal på din router
    På en pc kan du med gratisværktøjet inSSIDer finde den bedst egnede kanal til dit signal. En MAC har et indbygget program til dette
  7. Brug 5 Ghz-frekvensen på din router
    De fleste enheder benytter 2,4 Ghz, så der er bedre plads på 5 Ghz. Med nyere enheder og en dualband-router bestemmer du selv.
  8. Tjek din computer for uønsket indhold
    En computer med virus kører langsomt
  9. Udskift din trådløse router med en ny
    En trådløs router med mere end 3-5 år på bagen bør udskiftes
  10. Test din hastighed
    Men brug kablet forbindelse og sluk for Netflix og andre streaming-tjenester fx AppleTV

Hvilke TV-kanaler?
Ukodede kanaler
Ejerforeningen distribuerer BoxerTV's gratiskanaler.
Dog har vi indtil videre valgt ikke at distribuere de gratis nabolandskanaler, som der er mulighed for blandt BoxerTV's gratiskanaler.
Årsagen til dette er, at vi i givet fald skal have en antenne på taget.
Det er relativt dyrt at etablere en antenne på taget og efterspørgslen har ikke været til stede.
De ukodede kanaler er alle DR-kanaler + TV2-Lorry.

Kodede kanaler
Alle BoxerTV's betalingskanaler sendes krypteret.
De kan tilkøbes direkte hos BoxerTV.
Kanalsøgning
Når du tilslutter dit TV til antennestikket, skal du foretage en kanalsøgning.

Du skal søge via "egen antenne" eller noget tilsvarende.

Kan foreningens fælles TV fravælges?
Ja. Iht. gældende lovgivning kan enhver anmode om fritagelse for tilslutning til og betaling for fælles TV-forsyning.

Følgende vilkår gælder:

  • Du skal udfylde, underskrive og aflevere denne tro-og-love erklæring.
    Erklæringen afleveres til ejerforeningen enten i ejerforeningens postkasse eller via mail.
  • Du skal give adgang for plombering samt jævnlige kontroller af den foretagne plombering. Bestyrelsen fastlægger plomberingsmetode, -tidspunkt, samt eventuelle kontroltidspunkter.
  • Bemærk, at der skal betales CopyDan-afgifter for den fælles TV-forsyning.
    CopyDan-afgifter opkræves af Verdens-TV for et kalenderår ad gangen.

    Ejerforeningen skal én gang årligt indrapportere antal tilsluttede til vort antenneanlæg pr. 1. januar i året.
    Tro-og-love erklæring skal derfor senest 31. december være modtaget, hvis du ønsker fritagelse for det kommende år og fremadrettet.

    Ved ejerskifte tilsluttes køber automatisk. Hvis køber ikke ønsker tilslutning skal køber aflevere tro-og-love erklæring

Support
Vi har en supportaftale med Novomatrix, som omfatter TV og internet.

De kan kontaktes på support@novomatrix.dk eller på telefon 70 22 22 00 mandag til fredag kl. 09:00 til 15:00.

Nøgler

Postkassenøgler
Det er beboerens eget ansvar at passe på sine postkassenøgler. Ejerforeningen har ikke en kopi.
Kældernøgler
Din kældernøgle gælder til alle cykelkældre i foreningen.

Du kan købe en kopi hos gårdmanden i hans arbejdstid, hvis du har mistet din eller har behov for en ekstra.

Udleverede nøgler opkræves via fællesydelserne

Nøgle til storskraldhus
Foreningens storskraldhus er beliggende ved gavlen af nr. 114 nede ved Rønnevangsstien.

En ekstra nøgle kan købes hos gårdmanden i hans arbejdstid.

Udleverede nøgler opkræves via fællesydelserne

Hvordan gør jeg?

Kontakter bestyrelsen/ejerforeningen
Den nemmeste måde er ved at sende en mail til foreningens mail.

Ellers kan du skrive et brev og lægge det i foreningens postkasse i opgang 98.

I akutte tilfælde kan bestyrelsesmedlemmer kontaktes telefonisk - se tavle i opgang - eller evt. personligt.

Håndterer affald
Alt dit affald skal sorteres iht. foreningens affaldsregulativ

Som udgangspunkt anses manglende eller ukorrekt kildesortering som en efterspørgsel efter individuel service fra ejerforeningens side. Der opkræves gebyr herfor iht. gældende prisliste.

Reklamer "NEJ TAK"
Administrationen af reklamer NEJ TAK administreres af FK-distribution.

Hvordan fjerner jeg klistermærke på postkasse?

Andre har tidligere haft god succes med at anvende en varmekanon/hårtørrer, når klistermærker ønskes fjernet fra døre/postkasser. Måske du kan bruge det samme fif?

Hvad er det?

Fordelingstal
Da ejerlejligheder har forskellig størrelse og værdi, knyttes der et fordelingstal til hver ejerlejlighed, som afspejler disse forskelle.

Fordelingstallet er en brøk, f. eks. 71/9.918, hvor 71 er fordelingstallet for en given lejlighed og 9.918 er summen af fordelingstallene for alle ejerlejlighederne i denne ejerforening.

Fordelingstallet er i sin tid fastsat på baggrund af lejlighedernes præcise areal ved opdelingen af ejendommen i lejligheder.

Fordelingstallet er den grundlæggende fordelingsnøgle, som afgør hvor stor en del af ejerforeningens udgifter - og eventuelle indtægter – ejeren af den enkelte ejerlejlighed skal bære.

Fordelingstallet har derudover betydning for fordelingen af stemmer ved generalforsamlingen og for ejerens relative andel af ejerforeningens grund og fælles bygningsbestanddele.

Fordelingstallet for hver ejerlejlighed er tinglyst på ejerlejlighedens blad i tingbogen.

Fordelingstallet har ikke betydning for lejlighedsejernes brugsret til fællesarealer eller fællesrum.

Du kan finde dit eget fordelingstal her.

Fællesydelser
Fællesydelser er en fælles betegnelse for de beløb, der opkræves af ejerforeningen.

Der opkræves et forskelligt samlet beløb pr. lejlighed, dels fordi nogle af de opkrævede beløb opkræves efter fordelingstal (afhænger af lejlighedens størrelse), dels fordi aconto vand- og varmebidrag opkræves via fællesydelserne og er forskellig fra lejlighed til lejlighed.

Desuden kan det være forskellige gebyrer, som opkræves individuelt.

Fællesudgifter
Fællesudgiften er den del af fællesydelserne, der anvendes til den driften af ejerforeningen.

Det vil primært sige lønninger, forsikringer, dagrenovation, materialer, diverse reparationer og vedligeholdelse.

Hvert år på generalforsamlingen fremsætter bestyrelsen et forslag til et driftsbudget for det kommende års aktiviteter.

Medlemmer af ejerforeningen kan få indflydelse på budgettet ved deltagelse i generalforsamlingen.

Bidraget til fællesudgifter fastsættes som en enhedspris pr. fordelingstal.

Grundfond
Grundfonden er sammen med tagfonden foreningens opsparing til større renoveringsarbejder på ejendommen.

Grundfondens midler anvendes til gennemførelse af større vedligeholdelsesopgaver - fx projekter fastlagt i en vedligeholdelsesplan.

Generalforsamlingen vedtager iværksættelsen af disse arbejder.

Bidraget til grundfonden fastsættes som en enhedspris pr. fordelingstal.

Tagfond
Tagfonden er ejerforeningens opsparing til et nyt tag.

Taget er fra dengang bygningerne blev opført og, det må påregnes, at det skal udskiftes indenfor en tidshorisont på 5-10 år.

Bidraget til tagfonden fastsættes som en enhedspris pr. fordelingstal.

Storskraldsfond
"Storskraldsfonden" er etableret pr. 1.1.2013. Den er etableret som en "hvile-i-sig-selv"-fond pba. en generalforsamlingsvedtagelse af et forslag herom.

Baggrunden for fonden er, at Høje Taastrup kommune ulovligt iht. "Lov om miljøbeskyttelse" §48 stk. 6 opkræver et gebyr pr. husstand for affaldsordningerne hos ejerforeningen.

Gebyret viderefaktureres medlemmerne af foreningen indtil HTK følger gældende lovgivning. Gebyret fastsættes administrativt pr. 1.1. for et kalenderår ad gangen.

Netværksbidrag
Er et beløb der opkræves til etablering, vedligeholdelse og drift af ejerforeningens netværk.

Der er to netværk i ejendommen: et antennenetværk og et datanetværk.

Udgifter til etablering, vedligholdelse og drift af ejerforeningens netværk opkræves ligeligt pr. lejlighed - jf. vedtægts §10 stk. 3.

Medlemsfond
Ordlyden i bestemmelsen vedr. medlemsfonden:
“Medlemsfondens formål er at øge den i vedtægterne tinglyste sikkerhed på kr. 15.000,- overfor ejerforeningen med kr. 5.000,- til i alt kr. 20.000,-.

De kr. 5.000,- opkræves køber ved ejerskifte. Beløbet er ikke rentebærende i indestående-perioden.

Ved dokumenteret ejerskifte vil indestående saldo blive udbetalt dog således, at eventuelle restancer modregnes. ”

Køber opkræves depositum.

Udbetaling til sælger foretages, når køber har indbetalt OG ejerforeningen i forbindelse med handlen har fået oplyst et kontonummer, hvortil et evt. indestående kan udbetales.

Er sælger i restance overfor ejerforeningen, modregnes ethvert krav inden udbetaling foretages.

Beløb, der ikke kan udbetales, henstår på en ikke-rentebærende konto i op til 3 år, hvorefter beløbet tilfalder ejerforeningen.

(L)ejerskiftegebyr
Opkræves for registrering i dataregistre og ændring af opgangsoplysninger.
Fælles anlæg i ejerforeningen
  • Fælles forsyningsledninger
    Forsyningsrør til koldt og varmt vand samt forsyningsrør til radiatorer indtil disses individuelle forgreninger til/i de enkelte ejerlejligheder - kort sagt de lodrette forsyningsrør til den enkelte lejlighed.

  • Fællesinstallationer
    Vand- og varmeanlæg - fordelingsanlæg placeret på loft og i kælder
    antenneanlæg til distribution af fælles TV signaler
    stikledningsanlæg til internet.

  • Faldstammer
    indtil disses individuelle forgreninger til/i de enkelte ejerlejligheder.

  • Kloakker
    Alle kloakker, der forefindes under gadeplan på foreningens arealer.
    Alle brønddæksler i haver skal være frit tilgængelige året rundt.

  • Opgange.
    Generalforsamlingen fastlægger nærmere kriterier for døre og postkasser.

  • Fællesarealer
    Kælderarealer, vaskeri, cykelparkering, parkeringspladser, fortovs- og græsarealer o.a. udendørs arealer.

  • Garageanlæg
    Forbeholdt foreningens gårdmand og repræsentanter.

  • Udlejningskælderrum
    Kælderlokaler, som tilhører foreningen, som man på et tidspunkt har valgt at udleje "til værdigt trængende". Medlemmer kan leje disse mod et mindre månedligt gebyr. Der er aktuelt en venteliste på rummene.

Må jeg det?

Fastgøre kroge, blomsterkasser o.a. i ejendommens facade
Nej.

Husordenen fastlægger, at

Det er ikke tilladt at opsætte søm, skruer, kroge eller andre ting på facaden, udover hvad der direkte er givet en skriftlig tilladelse til af bestyrelsen.

Gennem tiderne har der været mange holdninger til dette spørgsmål, men ejendommens isoleringsevne forringes, der er en øget risiko for diverse insektboer og æstetisk er det ikke kønt i længden.

Udgifter til efterfugning og/eller udskiftning af mursten pålignes den til enhver tid værende ejer.

Fastmontere mit havehegn i ejendommens facade
Nej - undtagen i tilfælde hvor bestyrelsen har givet tilladelse.

Placeringen af ansvaret for udbedring og afholdelse af tilhørende udgift vedrørende skader på murværket forårsaget af enten nuværende ejer eller beboere gennem tiden afhænger af, om der foreligger en skriftlig tilladelse til at foretage de pågældende skader fra en bestyrelse.

Såfremt der foreligger en tilladelse, skal en kopi af denne forelægges bestyrelsen. Ejerforeningen/bestyrelsen har derved påtaget sig ansvaret for den pågældende skade.

Foreligger der ikke en tilladelse, bærer ejerforeningen ansvaret for at sikre den praktiske udbedring af skaderne mens de(n) til enhver tid værende ejer(e) bærer det økonomiske ansvar.

Male min egen hoveddør
Hvis du har fået bestyrelsens tilladelse, må du gerne.

Vedligeholdelse af den udvendige side af døren påhviler ejerforeningen, som med nogle års mellemrum foranstalter opgange og døre malet. Det er i alles interesse, at opgange har et nogenlunde ensartet udseende.

Såfremt man ønsker at få egen opgangsdør og -karm malet på et tidspunkt, som ikke er sammenfaldende med en beslutning om ommaling af opgange og opgangsdøre truffet af generalforsamlingen, SKAL man ansøge bestyrelsen om lov til at male ydersiden af opgangsdøren.

Forudsætningen for at få tilladelsen er, at man indvilger i at følge udleveret forskrift, at man underretter bestyrelsen ved arbejdets afslutning, at man underkaster sig en kontrol og at man selv afholder udgifterne til opgaven.

Har man ikke fået tilladelse forud for maling af yderside af opgangsdøren, er bestyrelsen berettiget til at lade døren ommale for ejers regning.

Skifte radiatorer?
Ja - du må gerne få skiftet din radiator, men der er lige et par forhold du skal være opmærksom på.

  • Kontakt gårdmanden INDEN du går i gang bl.a. for at få lukket for vandet i din streng.

    DU MÅ IKKE SELV GÅ I GANG - UANSET HVOR STORE EKSPERTER DU OG DINE VENNER I ØVRIGT ER.

  • Den digitale varmemåler skal demonteres og overflyttes til den nye radiator.

    Dette SKAL udføres af Minol.

    Kontakt ejerforeningens kontor og meddel, hvornår radiator er klar til at få monteret måler. Skønnes det, at du ikke er rimelig initiativrig omkring montering af måler, risikerer du, at du skønsmæssigt fastsættes for dit varmeforbrug. Det er sjældent en god forretning at blive skønsmæssigt ansat.

Opsætte en antenne eller parabol?

Du må gerne sætte en antenne eller en parabol op inde i din egen lejlighed. Der skal dog være tale om en sædvanlig indendørsantenne eller -parabol.

I vedtægterne, som medlemmerne har vedtaget, er der forbud imod antenner og paraboler på fællesejendommen:

§24 - II- Antenner:
Stk. 7 - Udover nævnte fælles antenneanlæg må ikke opsættes udendørsantenner til radio, fjernsyn eller andet lignende.

De regler, som medlemmerne har vedtaget, gælder selvsagt for alle medlemmer. Hvis man er utilfreds med disse regler, herunder forbudet imod antenner eller paraboler, kan man stille forslag på en generalforsamling om, at reglerne skal ændres.

Hvad med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Fri adgang til information er en menneskeret i h.t. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der har været rejst sager med påstand om, at Staten ikke kan forbyde, at borgerne skaffer sig adgang til information via antenne eller parabol.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention regulerer kun forholdet mellem det offentlige og den enkelte borger, så denne konvention kan ikke bruges i forhold til ejerforeningen. I forholdet ejerforeningens medlemmer imellem er det generalforsamlingens regler (vedtægt + husorden), der gælder.

Opsætte en altan?
Nej.

Der er i denne ejerforening ikke mulighed for at opsætte en altan.

Der er en række forudsætninger forbundet med at få denne mulighed:

  • Det kræver vedtagelse af et forslag på generalforsamlingen efter reglerne om 2/3-deles flertal, da det er en væsentlig ændring
  • Det kræver, at der enten er en bestyrelse eller en gruppe af beboere, der kan og vil gennemføre projektet
  • Det må påregnes, at der inden evt. etablering skal gennemføres vedtægtsændringer, som fastlægger vedligeholdelseskrav og finansiering af disse

Forslag herom er afvist adskillige gange af generalforsamlingen.

Mure rørinstallationer inde?
Generelt gælder det, at alle vandrette rør i lejligheden er den enkeltes ejers, mens de lodrette rør hører under ejerforeningen. I de fleste tilfælde hører rør indtil vandmålere dog til ejerforeningen.

Ejerforeningens rør skal være frit tilgængelige på ethvert tidspunkt, hvor der er behov for at udføre kontrol og reparationer/udskiftninger.

Tilsvarende skal samtlige vandmålere være frit tilgængelige for aflæsning, kontrol og reparation.

Skifte lodrette brugsvandrør?
Nej.

De lodrette brugsvandrør er omfattet af ejerforeningens vedligeholdelsespligt.

Det er kun ejerforeningen - repræsenteret ved bestyrelsen, der har råderet over de lodrette brugsvandrør. Bestyrelsen træffer afgørelse om evt. udskiftning af enkelte rør, hvis det skønnes nødvendigt.

Større udskiftningsarbejder godkendes først af generalforsamlingen

Skifte faldstamme?
Nej.

Faldstammer er omfattet af ejerforeningens vedligeholdelsespligt.

Det er kun ejerforeningen - repræsenteret ved bestyrelsen, der har råderet over faldstammer. Bestyrelsen træffer afgørelse om evt. udskiftning af enkelte dele af faldstammer, hvis det skønnes nødvendigt.

Større udskiftningsarbejder godkendes først af generalforsamlingen

Ændre på bærende konstruktioner?
Bærende vægge er fælles bestanddele. Dvs. du ejer dem ikke.

Indgreb i disse kræver en byggetilladelse fra kommunen. Forudsætningen for at få en byggetilladelse er, at ejerforeningen udsteder en fuldmagt, der berettiger til det ønskede indgreb.

Jf. vedtægt kræver væsentlige ændringer af fælles bestanddele kvalificeret flertal for vedtagelse. Bestyrelsen har ikke mandat til at give fuldmagt til væsentlige ændringer af fælles bestanddele.

Hvilke vægge er bærende vægge?
Dette afhænger af hvilken lejlighed, der er tale om. Tag kontakt til en sagkyndig, hvis du vil vide hvilke vægge, der er bærende.

Ændre navneoplysninger på postkasse?
Nej.

Alle navneændringer i opgangen skal ske via ejerforeningen/gårdmanden. Dette for at undgå "tivoliagtige" tilstande i opgangene, samt at undgå ødelæggelse af navneoplysningsfeltet på postkassen

Ret henvendelse til kontoret via mail og oplys, hvilke(t) navn(e), du ønsker.

Samtidig med ændring af navn på postkasse udleveres bogstaver til brevindkast, som du selv monterer. Overskydende bogstaver skal returneres til gårdmanden. I modsat fald opkræves et gebyr på kr. 100.

Smøre kælderlåse med låseolie?
NEJ!

Oplever du problemer med at låse kælderdøre op - kontakt gårdmanden, som herefter vil søge at udbedre problemet.

Fodre fugle o.a. dyr i haver og på fællesarealer?
Ja/nej.

Du må gerne opsætte et foderbræt eller lign. i din have til fodring af fugle i vinterhalvåret.

På grund af faren for rotter er fodring på jorden ikke tilladt, hverken i haver eller på fællesarealer.

Vælge egen håndværker?
Ja. Hvis man selv står for reparationen eller ombygningen, må man vælge håndværker, man ønsker, dog kun i det omfang den pågældende overholder love og andre offentlige retningslinjer.

Hvis der skal foretages reparation af noget, der falder under foreningens ansvar, skal de bygningstilknyttede håndværkere benyttes.

Kontaktinformation for håndværkere tilknyttet ejendommen kan findes her.

Holde husdyr?
Ja. Det er tilladt i mindre omfang, at holde husdyr i bebyggelsen.

Der er dog visse kæledyr, som ikke er tilladt i foreningen såsom høns, får, geder o.l. samt krybdyr. Desuden er det forbudt ejere eller øvrige beboere i ejerforeningen at holde muskelhund. Ligeledes er det forbudt at have muskelhunde på besøg.

Beboere, der holder husdyr, er forpligtet til at gøre det på en sådan måde, at de ikke er til gene for de øvrige beboere.

Giver husdyrene anledning til berettiget klage, kan ejerforeningen påbyde, at grunden til klagen øjeblikkelig bringes til ophør. I gentagelsestilfælde kan ejerforeningen pålægge, at beboeren skaffer sig af med det pågældende dyr.

Dyreefterladenskaber og andet dyreaffald skal i lukkede poser og afleveres i dagrenovationen.

Ved luftning af hunde og katte skal man være opmærksom på følgende:

  • Hunde og katte skal føres i snor
  • Eventuel forurening fjernes straks. (Affaldskasse med plastposer er mange steder i området)
  • Hunde og katte må ikke luftes/færdes på foreningens græsplæner, legeplads og den fælles fodboldbane.
Sælge mit kælderrum?
Nej.

Du har kun dispositionsret over det til lejligheden hørende kælderrum.

Det betyder, at rummet ikke er dit og, at du derfor ikke kan gøre rummet til genstand for videresalg.

Tørre tøj i kælderen?
Der er et fællesvaskeri i kælderen under opgang 80. Her er bl.a. tørretumblere installeret, som kan anvendes til tøjtørring.

Al anden tøjtørring i kælderarealerne er uønsket.

Dette for at undgå høj luftfugtighed i kælderarealerne til skade for øvrige beboeres effekter i kælderrummene.

Derudover henvises til det udendørs tørrestativ ved gavlen ved opgang 82. Tørrestativet er forbeholdt beboere i vor ejerforening og naboforeningen 7EØ, som ligger vest for vor ejerforening.

Stille personlige effekter i opgangen?
Jf. bekendtgørelse om brandsikring er henstilling af personlige effekter på de indendørs fællesarealer ikke tilladt.

Hvis dette alligevel sker, vil genstandene blive fjernet uden varsel.

Der opkræves et gebyr iht. gældende prisliste for fjernelse/udlevering af personlige effekter. Gebyret opkræves via fællesydelser uanset, at genstanden ikke afhentes. Uafhentede genstande opbevares i 4 uger.

Spise frugter fra foreningens træer/buske?
Ja naturligvis, men først når de er modne!.

Der er på foreningens område plantet forskellige frugttræer og bærbuske.

Hensigten er, at foreningens beboere kan forsyne sig selv med forskellige modne bær og frugter - fx æbler, pærer, kirsebær, solbær, brombær og blommer.

Der er en forventning om, at man kun tager "til eget brug" og, at man ikke inviterer folk fra nær og fjern til at plyndre.
Derudover er der en naturlig forventning om, at man ikke ødelægger træer og buske i forsøget på at få fat i bær/frugter udenfor ens rækkevidde.
Tag evt. kontakt til haveudvalget, hvis du gerne vil låne en æbleplukker

Køre på flisearealer og plæner?
Nej.

Det må du ikke. Ifølge den gældende husorden, må der ikke køres med motoriserede køretøjer o.a. de pågældende steder.

Bliver det evt. nødvendigt med genopretning af fliser eller plæne, eller afrense efter oliespild eller lign., vil det i videst muligt omfang ske på ejers regning.

Opsætte varmepumper og/eller aircondition i min lejlighed?
Såfremt det er nødvendigt at montere elementer udenfor lejligheden eller at lave indgreb i murværk, er det ikke tilladt.
Overdrage mit lejede kælderrum ved salg?
Nej.

Lejemålet skal opsiges ved fraflytning fra ejendommen og, lejemålet ikke må kædes sammen med et salg.

Den nye ejer kan selvfølgelig ansøge bestyrelsen om lov til at leje et kælderrum på lige fod med andre medlemmer.

Hvad gør jeg?

Når navneoplysninger i opgangen ønskes ændret?
Du sender en mail til foreningens kontor, hvorefter opgangstavle og postkasseanlæg rettes, og bogstaver til brevsprække udleveres (i postkasse).

Evt. overskydende bogstaver returneres inden 30 dage. Herefter opkræves et gebyr på kr. 100.

Når et ekstra kælderrum ønskes?
Vi har et begrænset antal udlejningsrum, som alle er udlejet pt.

Du kan blive skrevet op på ventelisten ved at sende en mail med dine ønsker.

Der er således mulighed for at blive skrevet op til en bestemt blok eller alle blokke, at ønske en vis størrelse på kælderrummet.

Nogle kælderrum er i gavlen (uopvarmede)

Når en vandskade opstår?
Sker skaden i din lejlighed
lukker du hurtigst muligt for vandet og kontakter gårdmanden (i dennes fravær et bestyrelsesmedlem).

Blikkenslager tilkaldes og udbedrer skaden. Tag gerne billeder før og efter.

Foreningens forsikringsselskab inddrages, hvis der er tale om en skade på lodrette rør.

Sker skaden hos din overbo
kontakter du om muligt straks din overbo og gør opmærksom på problemet.
Er overbo ikke hjemme, kontaktes gårdmanden og i dennes fravær et bestyrelsesmedlem.

Bor du på 2. sal og, der kommer vand ned gennem loftet, kontaktes gårdmand og i dennes fravær et bestyrelsesmedlem

Hvis vandmålere ikke kører?
Du meddeler hvilken måler, der er defekt, til kontoret og rekvirerer en VVS'er for udskiftning.

Gammel måler afleveres til kontoret, og ny målers nummer og -stand meddeles kontoret.

Når låsen i hoveddør virker træg?
Prøv med låseolie.

Ved RUKO-låse anbefales WD40 olie. Ved andre systemer kontakt låsesmeden.

Det er før sket, at det blev nødvendigt at rekvirere en låsesmed for at få adgang til en lejlighed, hvor cylinderen var tør for olie.

Hvis havehegn blæser omkuld i en storm?
Du og din nabo laver en fælles anmeldelse, når der er tales om et fælles hegn.
  • Fotografér stolper og hegnselementer, så alle ødelagte dele er veldokumenterede.
    HUSK, det er Jeres dokumentationsgrad, der er afgørende for om forsikringsselskabet ønsker at erstatte.
  • Beskriv, hvad der er relevant at beskrive:
    Hvornår skete skaden?
    Hvor gammelt er hegnet?
    Hvad koster det at retablere? (Indhent evt. tilbud)
    o.a. relevant
  • Fremsend samtlige oplysninger til ejerforeningens kontor via mail.
    Vær opmærksom på, at ejerforeningen kører alle skader som en samlet sag, hvor sagsoplysninger skal være foreningen i hænde senest 14 dage efter skaden er opstået.

Skader, der ikke anmeldes rettidigt eller ikke er veldokumenterede, kan ikke forventes erstattet.
Alle sager må forventes behandlet individuelt af forsikringsselskabet og ejerforeningen hæfter ikke for skader, som ikke dækkes af forsikringsselskabet.

I øvrigt henvises til Forsikring - Generelt for en nærmere præcisering omkring en skadesanmeldelse.

Når vinduer trænger til justering
Typisk 1 gang årligt koordinerer bestyrelsen en vinduesjustering - normalt om efteråret. Tilmelding sker til foreningens mail eller ved brev i foreningens postkasse i opgang 98.

Ved vinduesjusteringen justeres vinduet, gummilister gennemgås/smøres og evt. defekte dele udskiftes.

Udgiften afholdes af ejer via opkrævning af fællesydelser. Derfor skal evt. lejere bekræfte, at udlejer er indforstået inden vinduesjustering bestilles.

Bestyrelsen anbefaler, at vinduesjustering foretages jævnligt - dvs hvert 3-4 år. Dels nedsættes varmeudgifterne og vinduernes holdbarhedstid forlænges markant.

Undgår vandskade i kælder
Ved ekstreme regnskyl er kommunens faciliteter ikke tilstrækkelige.

Det betyder, at vandet ikke kan ledes bort fra ejerforeningens område.

Det kan betyde, at der opstår oversvømmelse i vore kælderarealer.

Det er derfor vigtigt, at du har sikret dine effekter i dit kælderrum bedst muligt.

Det anbefales, at

  • der ikke opbevares effekter i kælderrum, der ikke tåler en høj luftfugtighed
  • samtlige effekter, der ikke kan tåle direkte vand, hæves 5-10 cm fra gulvplan
Ved problem med afløb i badeværelse
Afløbet i badeværelset er forbundet med en vandlås.

Afløbet kan undertiden forstoppes af hår o. lign.

Det anbefales kraftigt, at du løbende sikrer dig, at der ikke sker forstoppelse af afløbet, da det i værste tilfælde kan afstedkomme vandskader hos underboen eller i kælder.

Årsagen er, at de originale gulvafløb har den indbyggede uhensigtsmæssighed, at afløbsskålen ikke altid er i gulv-niveau.

Det medfører - hvis vandet står over afløbsskålen - at vandet finder en lille revne mellem afløbsskål og gulvet. Vandet løber herefter (under gulvet) typisk hen til de lodrette vandrør og følger disse nedad.

Det er tidligere konstateret, at vandet er løbet (uden på rørene) gennem en lejlighed og ned i kælderen uden, at det blev opdaget af beboeren i den lejlighed det løb igennem. Rørene var skjulte.
Lækkert ikke sandt … Mums for kendere…

For at undgå problemet opfordres du til at sikre, at dit gulvafløb til stadighed ikke er tilstoppet - alternativt har en forsikring, der dækker den slags vandskader.

Et husmoderråd er at opløse 1-2 vasketab til opvaskemaskinen i varmt vand og hælde det i afløbet jævnligt - fx 1 gang om måneden.
Det anbefales ikke, at man anvender afløbsrens aht. evt. VVS-reparatører, som kan komme ind i billedet, hvis afløbet fortsat er stoppet efter anvendelse af afløbsrens. De ser typisk ikke med velvilje på at skulle rode i syre.

Ønsker samme nøgle til postkasse og opgangsdør
Du kan kontakte en låsesmed for udskiftning af cylinder i enten opgangsdør eller postkasse.
Når jeg ikke kan varme min lejlighed op?
Som udgangspunkt tilstræbes det, at der fremsendes tilstrækkelig varme i varmesystemet til, at alle lejligheder som minimum kan opvarmes til 21 grader i vinterperioden.

De 21 grader er udtryk for den mest optimale varmeudnyttelse af fjernvarmen. Hvis en højere temperatur er ønsket bliver varmetabet desto højere, hvilket betyder markant højere varmeudgifter for foreningens medlemmer.

Der kan være forskellige årsager til, at lejligheden ikke kan varmes op til en ønsket temperatur:

  • Typisk skyldes det, at radiatorerne i lejligheden er underdimensionerede og dermed utilstrækkelige til opvarmning af lejlighedens rumfang.
    Kan afhjælpes ved at øge lejlighedens varmekapacitet

  • Ofte ser vi, at vinduer og opgangsdør er utætte.
    Hvis det trækker ind udefra, må dette bringes til ophør. Det anbefales, at brevsprækken blændes indefra og, at vinduer justeres jævnligt.

  • Varmekapaciteten i dine radiatorer er nedsat pga. luft i radiatoren.
    se Hvorfor er der ingen varme i radiator

Hvis du fortsat har svært ved at holde 21 grader i din lejlighed kan gårdmanden kontaktes vedrørende problemet.

Når jeg ikke kan være hjemme ved vandaflæsning eller andet?

Bestyrelsen/gårdmanden opfordrer til, at du enten sikrer adgang til din lejlighed via en bekendt eller afleverer en nøgle til gårdmanden/bestyrelsen forud for det påkrævede adgangstidspunkt.

Hvis du udlejer din lejlighed er det dit ansvar at sikre, at din lejer efterkommer ejerforeningens adviseringer

Forgæves besøg efter forudgående advisering anses altid for at være en individuel service, som faktureres særskilt ifølge gældende prisliste - dog faktureres som minimum de faktisk afholdte udgifter.

Når en nabo er til gene?
Forudsætningen for, at det er rart at bo i foreningens bygninger, er, at naboer er villige til respektere hinanden.
Man skal være opmærksom på, at bygningerne ikke er støjisolerede og derfor meget lydte.

Er man til gene for andre og bliver gjort opmærksom på det, er man forpligtet til at udvise respekt og bringe den påtalte gene til ophør.

Sker det ikke og er adfærden i strid med gældende regler, kan henvendelse fra den/de generede rettes til ejerforeningens bestyrelse, som påser efterlevelsen af ejerforeningens reglementer.

Bestyrelsen har påtaleret overfor ethvert medlem, der ikke efterlever foreningens regelsæt.
Gentagne henvendelser vedr. samme eller tilsvarende forhold udløser i første omgang administrationsgebyrer. I sidste ende kan vedtægternes §22 bringes i anvendelse.

Kan man det?

Aflåse postkasse?
Ja.

Ved etableringen af postkasseanlægget i 2009 blev der udleveret en låseanordning, som forventes at gå i arv ved hver overdragelse af lejligheden.

Formålet med anordningen er, at det er muligt at aflåse sin postkasse omkring nytår og/eller ved adresseændring.

Foreningen kan muligvis bistå ved fremskaffelse af flere af disse anordninger, såfremt der måtte opstå behov herfor.

Er det lovligt?

Træbeklædning
Trælofter, træbeklædning på vægge og dørblændinger udført i træ er sædvanligvis ulovlige beklædninger i etagebyggeri.

Bør nedtages inden salg.

HFI-relæ
Siden 2007 har HFI-relæ været obligatorisk.

Ved nyombygning herunder fornyelse af installation påbegyndt efter 1. januar 2007 skal der installeres et HPFI-relæ.

Har du en ulovlig el-installation, kan du ikke forvente, at forsikringsskader, som følge af ulovligheden, dækkes af hverken ejendommens forsikring eller din indboforsikring

Du opfordres på det kraftigste til at lovliggøre dine el-installationer.

Diverse

Hvor finder jeg…?
Du kan finde information om placering af forskellige fællesfaciliteter her
  E/F Lindevang 7EÆ, Lindevangshusene 98 kld., 2630 Taastrup. Bankkonto: 5021 175558-7.