Til forsiden

Velkommen til
Ejerforeningen Lindevang 7EÆ, 2630 Taastrup

Udskriv dette indhold Mindre tekst Større tekst

SVAR-HJØRNET

Vær opmærksom på, at alle svar er givet efter bedste overbevisning. Det er dog ingen garanti for, at alle aspekter er taget i betragtning.

Vær venlig at oplyse bestyrelsen om eventuelle fejlsvar, såfremt du oplever, at en oplysning er forkert.



Ejerforeningen
Hvem er ejerforeningen?
Ejerforeningen er en lovbestemt forening (ejerlejlighedsloven) bestående af ejere af lejligheder i Lindevangshusene opgang 76-82 og 92-104.

Ejerforeningen repræsenteres af den til enhver tid siddende bestyrelse, som er medlemmer, der er valgt af generalforsamlingen.

Bestyrelsen kan kontaktes

  • via mail på lindevang7eae@outlook.dk
  • via foreningens postadresse Lindevangshusene 98 kld., 2630 Taastrup
  • eller i akutte situationer personligt eller telefonisk - se opgangstavle

Hvorfor skal jeg være medlem?
Ejerforeningen er et lovpligtigt fællesskab, som alle lejlighedsejere er en del af - jf. ejerlejlighedsloven. Fællesskabet bygger på både rettigheder og pligter, som i enhver anden social sammenhæng.

Rettigheder:

  • Brugsret til foreningens fællesfaciliteter.
  • Ret til at deltage aktivt i foreningens demokratiske processer, herunder generalforsamlingen.
  • Ret til at fremsætte egne forslag og stemme om alle forslag i forhold til lejlighedens fordelingstal.

Pligter:

  • Overholdelse af foreningens regelsæt, herunder vedtægten, husorden, haveregulativ og affaldsregulativ.
  • Indbetaling af sin andel af fællesudgifter til tiden.

Alle regler i foreningen er vedtaget af medlemmerne og kan ændres, når det krævede flertal opnås.

Kontonr.
Foreningens kontonr. er 5021 175558-7.

Foretages indbetaling direkte til konto, skal det oplyses, præcist hvad indbetalingen vedrører.

Kommende større vedligeholdelsesarbejder
Der arbejdes på en anbefaling til generalforsamlingen vedrørende kommende større vedligeholdelsesarbejder, som omfatter udskiftning af taget, udskiftning af brugsvandrørsinstallationer samt renovering af faldstammer, hvor renovering kan indebære udskiftning, indvendig coating eller andre former for genopretning.
Generalforsamlingen
Generalforsamlingen – ejerforeningens fællesmøde

Generalforsamlingen er ejerforeningens årlige møde, hvor alle medlemmer kan deltage og være med til at træffe beslutninger om drift, ejerforeningens vedtægt og fælles projekter.

Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af september. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, hvis der opstår behov.

Alle medlemmer har møderet. Stemmeretten følger ejerskabet: én lejlighed = én stemme, selvom flere ejer samme bolig.

Medlemmer kan fremsætte egne forslag og stemme om alle sager. Beslutningerne gælder for hele foreningen, og både medlemmer og bestyrelse skal følge dem.

Generalforsamlingen fungerer som et nærdemokrati, hvor alle medlemmer har mulighed for at blive hørt og deltage aktivt i beslutninger om foreningen.

Hvordan stilles forslag til en generalforsamling?

Ethvert forslag til generalforsamlingen bør udarbejdes i et selvstændigt dokument.

Forslagsstiller bør:

  • Begrunde sit forslag tydeligt.
  • Opsummere konsekvenserne for foreningen og dens medlemmer.

Forslag kan indsendes på følgende måder:

  • Som anbefalet brev til administrator eller bestyrelsens formand.
  • Personligt afleveret, med e-mail eller almindelig post – dog er det dit ansvar at sikre en kvittering for modtagelsen.

I henhold til vedtægten skal forslag være foreningens formand i hænde senest 15. august, hvis det skal behandles på den ordinære generalforsamling.

Erfaring viser, at gennemarbejdede forslag har væsentlig større chance for at blive vedtaget end korte forslag, der fylder kun 1-2 linjer.

Bestyrelse
Bestyrelsen

Bestyrelsen er ejerforeningens daglige ledelse og har ansvaret for at varetage foreningens drift i overensstemmelse med ejerforeningens vedtægt og generalforsamlingens beslutninger.

Bestyrelsens opgaver omfatter blandt andet:

  • At føre tilsyn med foreningens økonomi og budget.
  • At sørge for vedligeholdelse af fællesarealer og installationer.
  • At implementere beslutninger truffet på generalforsamlingen.
  • At repræsentere foreningen udadtil, herunder overfor myndigheder og leverandører.

Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen, og alle medlemmer har ret til at stille op til valg og deltage i valget.

Som medlem af bestyrelsen er man forpligtet til at handle i foreningens bedste interesse og overholde gældende love og ejerforeningens vedtægt.

Hvad laver bestyrelsen?
  1. Daglig drift af foreningen
    • Sørger for, at foreningen fungerer korrekt i hverdagen.
    • Fører tilsyn med administration, regnskab og økonomi.
  2. Økonomi og budget
    • Udarbejder og følger op på årsbudget og regnskab.
    • Fører tilsyn med korrekt opkrævning af fællesudgifter.
    • Fører tilsyn med korrekt betaling af foreningens udgifter.
  3. Vedligeholdelse og renovering
    • Overvåger og planlægger vedligeholdelse af bygninger, tag, installationer og fællesarealer.
    • Indhenter tilbud og koordinerer håndværkere og entreprenører.
  4. Generalforsamlingen
    • Forbereder og indkalder til generalforsamling.
    • Sørger for, at beslutninger fra generalforsamlingen implementeres.
  5. Kommunikation og repræsentation
    • Repræsenterer foreningen over for myndigheder, leverandører og andre eksterne parter.
    • Informerer medlemmer om relevante forhold, vedligeholdelse og ændringer.
  6. Overholdelse af regler og vedtægt
    • Sikrer, at foreningen overholder lovgivning og intern vedtægt.
    • Håndhæver husorden, parkeringsregler og andre fælles regler.
Udvalg
Det er ikke praktisk muligt, at den samlede bestyrelse varetager samtlige opgaver i fællesskab.

Derfor konstituerer bestyrelsen sig årligt med forskellige ansvarsområder.

Afhængigt af et givet ansvarsområdes omfang kan bestyrelsen vælge at nedsætte et udvalg bestående af flere personer.

Et udvalg kan efter bestyrelsens samtykke bestå af personer, der ikke er medlem af bestyrelsen. Dog skal minimum et medlem af et givet udvalg være medlem af bestyrelsen.

Et udvalg er ansvarlig for at varetage den funktion, som den samlede bestyrelse beslutter, udvalget skal varetage. Udvalgets medlemmer er "eksperterne", der orienterer relevante kredse om deres arbejdsområde.

Bestyrelsen har følgende stående udvalg:

  • Haveudvalget
    Har til ansvar at sikre, at haveregulativet efterleves i ejerforeningen og evt. udarbejde påbud og afgørelser iht. til haveregulativet.

  • Vaskeriudvalget
    Tømmer vaskeriet for mønter, videresælger mønter til beboere eller afleverer mønter i banken. Orienterer administratoren om indtægter, videresalg og indsættelse af beløb i bank.

Derudover kan der etableres flere andre udvalg - f.eks.:
  • Vedtægtsudvalget
    som kan nedsættes til at komme med forslag til vedtægtsændringer.

  • Brugsvandrørsudvalget
    som kan nedsættes til at afdække muligheder for vedligeholdelse af foreningens fælles rørinstallationer, samt at fremlægge disse for generalforsamlingen med henblik på at få truffet en beslutning om hvilken løsningsmodel, der skal arbejdes videre med.

  • Ansættelsesudvalget
    som kan nedsættes i forbindelse med nyansættelser eller anden tilretning af organisationen.

  • Netværks-udvalget
    som kan nedsættes til at håndtere sager i relation til foreningens netværk.

Henvendelser
Bestyrelsens primære kommunikationsform med medlemmer o.a. er via foreningens mail.

Normalt besvares mail indenfor en uge - afhænger i en vis grad af kompleksiteten ved henvendelsen.

Administrator
Administration
Administrationen af ejerforeningen varetages aktuelt af bestyrelsesmedlemmet Henrik Weiland.

Her varetages bl.a.

  • Håndtering af indtægter og udgifter.
    Indtægterne er fællesydelser, der opkræves månedligt hos medlemmerne.
    Udgifter er primært driftsudgifter til foreningens drift herunder lønninger, forsikringer samt udgifter til opsparing, renovation, netværk , vand og varme.

  • Kontakt til ejendomsmæglere.

  • Udarbejdelse af vand- og varmeregnskaber
    herunder kontakten til ISTA, indberetning af betalte udgifter, opkrævede acontobidrag og fastsættelse af nye acontobidrag.
    Udbetaling af overskydende AC-bidrag.

  • Likviditetsstyring
    placering af overskudslikviditet (opsparing) til bedst mulig rente

  • Indberetninger til offentlige instanser herunder SKAT o.a.

Betaling af fællesydelser
Ejerforeningen opkræver pr. den 1. i hver måned fællesydelser hos medlemmerne af foreningen.

Flertallet af medlemmerne betaler fællesydelser via Betalingsservice. Dette er en gratis service.

Du skal selv aktivt sørge for at betale dine regninger til tiden. Det gælder uanset, om du har modtaget et girokort eller ej.

Manglende betaling af fællesydelser
I følge ejerforeningens vedtægts §22 skal ejerforeningen uopholdeligt kræve udeblevne bidrag betalt.

Restancer håndteres af ejerforeningens administrator efter bestyrelsens instrukser.

Udbetalinger fra foreningen

Ejerforeningen modregner enhver restance overfor ejerforeningen i et evt. tilgodehavende inden udbetaling.

Ejerforeningens politik
Gebyr for individuelle ydelser
Ejerforeningen opkræver gebyr for ydelser, der vurderes at være af individuel karakter. Det afgøres i hvert enkelt tilfælde, om en ydelse kan betegnes som almen service eller individuel service.

En ydelse, der normalt anses som almen service, kan omklassificeres til individuel service, hvis den samme ydelse gentagne gange efterspørges af det samme medlem. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis et medlem gentagne gange skal gøres opmærksom på husordenens bestemmelser vedrørende støj, haveregulativets regler eller påbud om ikke at efterlade affald på fællesarealer.

Når en ydelse for et medlem er klassificeret som individuel service, gælder denne klassifikation for hele medlemsperioden, medmindre bestyrelsen træffer anden beslutning.

Følgende ydelser anses som udgangspunkt altid for individuelle og er derfor gebyrbelagte:

  • Flytteaflæsning
    Når gårdmanden foretager registrering og indberetning af vandmålerstande pr. flyttedato til ISTA.
  • Forgæves besøg efter forudgående advisering fra ejerforeningen
    Forgæves fremmøde for ejerforeningens repræsentanter anses som en unødig og uacceptabel hindring for foreningens virke.
  • Manglende kildesortering af affald
    Korrekt kildesortering af affald anses som en grundlæggende forpligtelse. Denne kan nemt genopfriskes ved gennemlæsning af foreningens affaldsregulativ. I tvivlstilfælde opfordres medlemmer til at anvende almindelig sund fornuft eller kontakte gårdmanden eller bestyrelsen.
  • Opkrævning på vegne af medlem
    Når ejerforeningen indtræder som part i inddrivelsen af et tilgodehavende på vegne af et medlem. Gebyret opkræves altid hos den part, der undlader at efterkomme bestyrelsens anvisninger.

Bestyrelsen fastsætter gebyrernes størrelse og offentliggør til enhver tid gældende satser i foreningens prisliste.

Kildesortering af affald
Affald skal kildesorteres i overensstemmelse med ejerforeningens gældende affaldsregulativ.

Manglende kildesortering omfatter også tilfælde, hvor affald opstår som følge af fjernelse af post fra opgangen, eksempelvis fordi postkassen ikke tømmes rettidigt.

Eventuel efterfølgende korrekt kildesortering, udført af ejerforeningens repræsentanter, vil i videst muligt omfang blive udført for ejers regning.

Ejerforeningen betragter korrekt kildesortering af affald som en grundlæggende forpligtelse, som let kan genopfriskes ved gennemlæsning af foreningens affaldsregulativ.

Hundehold i ejerforeningen
Som hundeejer er man underlagt en række regler, som skal overholdes, uanset personlig holdning. I denne ejerforening har bestyrelsen fastsat tre regler, som ikke kan fraviges eller diskuteres:

  1. Farlige hunde er ikke tilladt – heller ikke som besøgende.
  2. Hunde må ikke være til gene for andre beboere, hverken ved aggressiv adfærd eller ved vedvarende gøen eller tuderi.
  3. Hundeefterladenskaber skal fjernes med det samme.

Hundelovens krav

  • Forbud mod visse racer:
    Hundeloven forbyder en række hunderacer og krydsninger heraf. Bestyrelsen kan pålægge et medlem at dokumentere, at hunden ikke tilhører en forbudt race. Manglende eller utilfredsstillende dokumentation kan medføre krav om, at hunden fjernes.
  • Gene for andre:
    Ifølge hundeloven anses hunde for til gene, når de vedvarende og gentagne gange gør eller tuder.
  • Løsgående hunde:
    Hundeloven forbyder løsgående hunde i bymæssig bebyggelse, medmindre særlige forhold gør sig gældende.
    • Overtrædelse af hundeloven håndteres af politiet. Overtrædelse af ejerforeningens reglementer håndteres af bestyrelsen.

      Hvis en overtrædelse af hundeloven samtidig er i strid med ejerforeningens regelsæt, kan bestyrelsen behandle sagen.

      Ved misligholdelse fra et medlems side kan dette i sidste ende medføre et påbud om fraflytning fra ejendommen i henhold til vedtægten.

      Efterlades hundeafføring på foreningens arealer, fjernes dette i videst muligt omfang for hundeejerens regning. Ved udlejning af bolig pålægges udlejer ansvaret.

Kattehold i ejerforeningen
Som katteejer er man underlagt forskellige regler, herunder især Mark- og vejfredsloven. Loven fastslår blandt andet, at løsgående katte ikke er tilladt, og den beskriver også, hvordan man skal forholde sig, hvis katte uretmæssigt færdes på ens område. Eventuelle katteefterladenskaber fjernes i videst muligt omfang for katteejerens regning, eller ved udlejning for udlejers regning.
Tildeling af handicapparkeringsplads
Bestyrelsen har besluttet, at der kan tildeles faste parkeringspladser til beboere med invalideskilt. Tilbuddet gælder alle medlemmer af foreningen, som har et gyldigt blåt invalidekort. Vi håber, at alle beboere frivilligt vil respektere de tildelte handicappladser.

Procedure for ansøgning:

  1. Sørg for at have et gyldigt blåt invalidekort.
  2. Ansøg om tilladelse hos ejerforeningen.
  3. Når tilladelsen foreligger, send en ansøgning til kommunens afdeling Driftsbyen/Vej, vedlagt:
    • Tilladelsen fra ejerforeningen
    • En tegning, der viser den ønskede parkeringsplads, som du og ejerforeningen har aftalt.
  4. Kommunen kontakter politiet. Bemærk, at bøder kun kan udstedes, hvis du er registreret som invalidebilist hos politiet.
  5. Når alt er godkendt, opsætter kommunen skiltet.
Bemærk: Opsætning af skiltet er ikke gratis; kommunen opkræver et gebyr.
Pligter
Din vedligeholdelsespligt som ejer
Medlemmet har pligt til renholdelse, vedligeholdelse og fornyelse af alt inde i ejerlejligheden, med undtagelse af bygningsdele nævnt i ejerforeningens vedtægt. Dette omfatter bl.a. overflader, gulve, døre, låse, inventar, køkken og bad, elinstallationer, radiatorer, vand- og afløbsinstallationer frem til faldstammen samt udskiftning som følge af slid og ælde.

Medlemmet har endvidere ansvar for vedligeholdelse og udskiftning af vinduer og lejlighedsdør mod fællesarealer. Disse skal svare i udseende og dimensioner til ejendommens øvrige vinduer og døre, og udskiftning eller udvendig vedligeholdelse må kun ske med bestyrelsens skriftlige samtykke. Generalforsamlingen kan fastsætte fælles standarder.

Vedligeholdelsespligten omfatter også tilknyttede arealer såsom kælderrum og haver, som skal fremstå velholdte i henhold til gældende regler.

Medlemmet må kun foretage ændringer og installationer, der ikke svækker ejendommens konstruktioner, og skal indhente nødvendige myndigheds- og bestyrelsesgodkendelser. Installationer med øget forbrug af fælles forsyninger kræver særskilt godkendelse og kan medføre ekstra betaling.

Indgreb i ejendommens ydre, herunder vinduers og døres udvendige sider, samt opsætning af skilte, antenner m.v. kræver bestyrelsens skriftlige samtykke. Alt arbejde skal udføres håndværksmæssigt korrekt og i overensstemmelse med gældende regler.

Medlemmet er ansvarlig for skader, der skyldes manglende vedligeholdelse. Forsømmes vedligeholdelsespligten, kan bestyrelsen pålægge medlemmet at udbedre forholdene eller lade arbejdet udføre for medlemmets regning.

Ejerforeningens vedligholdelsespligt
Ejerforeningen forestår udvendig renholdelse, vedligeholdelse og fornyelse af ejendommens bygninger og fælles anlæg – herunder fælles døre og vinduer i opgange og kældre, fuger omkring lejlighedsvinduer, samt parkeringsarealer.

Ejerforeningen forestår indvendig renholdelse, vedligeholdelse og fornyelser af bygningsdele på fællesarealer, samt fælles forsyningsledninger og installationer indtil individuelle forgreninger i ejerlejlighederne. Bestyrelsen definerer ”individuelle forgreninger” nærmere og offentliggør disse efter forelæggelse for generalforsamlingen.

Når ejerforeningen foretager vedligeholdelses- og fornyelsesarbejder omfattet af ejerforeningens vedligeholdelsespligt, skal der ske retablering i sædvanligt og rimeligt omfang for ejerforeningens regning.

Efter forudgående advisering fra ejerforeningen har medlemmet pligt til at give de af bestyrelsen udpegede håndværkere o.a. adgang til sin ejerlejlighed, når dette er påkrævet af hensyn til kontrol-, vedligeholdelses- og fornyelsesarbejder. Eventuelle direkte eller indirekte meromkostninger for ejerforeningen forbundet med at skaffe adgang til lejlighed kan pålignes ejer. Medlemmet er forpligtet til at acceptere, at arbejder udføres i medlemmets ejerlejlighed, når ejerforeningen skal udføre vedligeholdelses- eller fornyelsesarbejder, og det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt, at der samtidigt udføres arbejder i den enkelte ejerlejlighed.

Har medlemmet foretaget egne installationer, f.eks. inddækning af faldstamme og rør eller nedsænkede lofter, skal denne for egen regning sørge for adgang til fællesinstallationerne og for reetableringen, når arbejderne er udført.

Påfører et medlem eller dennes besøgende ved sin adfærd ejerforeningen urimelige meromkostninger til arbejder omfattet af ejerforeningens vedligeholdelsespligt, kan disse merudgifter pålægges medlemmet.

Dine økonomiske forpligtelser i forhold til ejerforeningen
Som lejlighedsejer har du økonomiske forpligtelser over for ejerforeningen og skal månedligt betale fællesydelser. Fællesydelserne omfatter bl.a. fællesudgifter til drift og vedligeholdelse samt bidrag til varme, vand, netværk og foreningens fonde, herunder grundfond, tagfond og storskraldfond.

Grundfonden og tagfonden er opsparinger, der skal dække større planlagte eller uforudsete udgifter, så omkostningerne fordeles over en årrække og ikke pålægges ejerne som engangsbeløb, fx ved udskiftning af tag.

Fællesudgifter dækker ejerforeningens omkostninger til drift og vedligeholdelse af grund, fælles bygninger, inventar samt fælles forsynings- og serviceordninger som fx dagrenovation. Udgifterne fordeles efter lejlighedernes fordelingstal, som er fastsat ved foreningens stiftelse under hensyn til lejlighedernes størrelse og værdi.

Fællesydelserne opkræves a conto månedligt og fastsættes på baggrund af foreningens budget for regnskabsåret.

Udgifter til varme samt koldt og varmt vand opkræves ligeledes a conto. Fordelingen sker efter en fast fordelingsnøgle, hvor udgifter fordeles dels som enhedspris pr. lejlighed, dels efter fordelingstal og dels efter faktisk forbrug. Fordelingsnøglen fremgår af det årlige varme- og vandregnskab.

Dine øvrige pligter
Dine pligter er fastlagt i ejerforeningens regelsæt, herunder som udgangspunkt foreningens vedtægt.

Vedtægten er på en lang række områder præciseret i ejerforeningens husorden.

Husordenen er suppleret af et separat haveregulativ og et affaldsregulativ.

Følgende forhold om pligter bør især bemærkes:

  • Hærværk og anden ødelæggelse af foreningens bygninger eller inventar anmeldes og viderefaktures i muligt omfang. Såfremt skadevolder er ejer i foreningen viderefaktureres til denne. Er skadevolder lejer i foreningen viderefaktureres til ejer

  • Der skal gives adgang til lejligheden, når ejerforeningen adviserer herom

  • Affaldsregulativet skal efterleves.
    Kildesortering på vegne af beboere sker i muligt omfang på ejers regning

  • Haveregulativet skal efterleves
    Som haveejer har man en særlig forpligtelse til at sikre, at ejerforeningens område fremstår pænt og velholdt.

  • Personlige efftekter må ikke opbevares på fællesarealer, herunder i opgange
    Personlige efftekter, du ikke ønsker i din lejlighed, kan opbevares i det til lejligheden hørende kælderrum.

Sikkerhedsstillelse
Ejerforeningens økonomiske sikkerhed i lejligheder

If. ejerforeningens vedtægts §26 er ejere forpligtet til at tinglyse økonomisk sikkerhed overfor ejerforeningen.

  1. Foreningens vedtægt er tinglyst på alle ejerlejlighederne med en sikkerhed på kr. 15.000
  2. Supplerende sikkerhed skal stilles ved 1. ejerskifte, låneomlægning og/eller omprioritering efter den 1. januar 2018. Læs mere i vedtægtens §26 om dette.
  3. Derudover stilles der yderligere kr. 5.000 i sikkerhed ved et kontant depositum i foreningens medlemsfond ved hvert ejerskifte. (kræver ikke tinglysning)

Hvorfor skal sikkerhedsstillelsen tinglyses?
Ejerforeningen er et fællesskab bestående af medlemmerne. Medlemmerne hæfter solidarisk for den gæld, som ejerforeningen påtager sig.

For at ejerforeningen kan betale sine udgifter, opkræves løbende fællesydelser.

Desværre opstår der undertiden situationer, hvor et medlem ikke kan betale sin del af udgiften til ejerforeningen.

For at undgå at de øvrige medlemmer skal betale for disse manglende betalinger, sikrer ejerforeningen/de øvrige medlemmer sig ved at etablere sikkerhed for betaling i det enkelte medlems ejerlejlighed.

Tinglysning i den enkelte lejlighed skal ske for at sikre ejerforeningen et juridisk grundlag for at kunne gøre et krav gældende overfor lejlighedsejeren i forbindelse med en tvangsauktion.

Skal sikkerhed indbetales til ejerforeningen?
Nej. Sikkerhed skal ikke indbetales til ejerforeningen.

Sikkerheden står alene som ejerforeningens juridiske sikkerhed for skyldige beløb, hvis lejligheden kommer på tvangsauktion på et tidspunkt i fremtiden.

Supplerende sikkerhed: Hvem har ansvaret for tinglysning?
Det er det enkelte medlems ansvar.

Hvis der er tilknyttet professionelle aktører til varetagelse af ejerskifte og/eller tinglysning af nye lån, har man måske en berettiget forventning om, at de kan sikre korrekt tinglysning.

De hidtidige erfaringer tyder imidlertid ikke på det.

Supplerende sikkerhed: Er der udarbejdet en vejledning?
Ejerforeningen har udarbejdet en vejledning, som nærmere beskriver forhold i relation til tinglysning af den supplerende sikkerhed.
Supplerende sikkerhed: Hvilket beløb skal tinglyses?
Udgangspunktet er, at der skal tinglyses en hovedstol på kr. 250 pr. fordelingstal.
Dertil tillægges indeksreguleringen siden 1.1.2018.

Der er udarbejdet en ”beregner”, så pantets hovedstol nemt kan beregnes. Det kræver blot, at du kender din lejligheds fordelingstal.

Supplerende sikkerhed: Hvad skal der betales tinglysningsafgift af?
Udgangspunktet er, at der skal betales tinglysningsafgift af pantets hovedstol.
Da pantet skal være indeksreguleret, skal der desuden betales afgift af forventede indeksreguleringer over de næste 10 år.

Der er udarbejdet en ”beregner”, så afgiftsgrundlaget for din lejlighed nemt kan beregnes. Det kræver blot, at du kender din lejligheds fordelingstal.

Supplerende sikkerhed: Hvilke eksisterende hæftelser respekterer ejerforeningen?
Ejerforeningen respekterer hæftelser i lejligheden tinglyst før den 1.1.2018.
Ejerforeningen respekterer dog ikke ejerpantebreve, da disse ikke kan betragtes som lån.

Ejerpantebreve og tinglyste lån fra og med 1.1.2018 skal have tinglyst en respektpåtegning. Prisen herfor er aktuelt(2025) kr. 1.850 pr. stk. Dertil kommer honorar til kreditor/advokat, som påtegner dokumentet.

Erfaringsmæssigt giver det anledning til færre problemer, hvis tinglysning af den supplerende sikkerhed er foretaget, inden andre tinglysninger kommer på tale - og der er ingen saglig grund til ikke at sørge for tinglysning inden.

Supplerende sikkerhed: Koster det noget at tinglyse?
Det koster et aktuelt(2025) tinglysningsgebyr på kr. 1.825 + tinglysningsafgift på 1,45% af afgiftsgrundlaget - nedsættes i 2026 til 1,25%.

Aktuelt udgør tinglysningsgebyr + tinglysningsafgift kr. 2.325 – 2.525 afhængig af lejlighedstype. Bemærk, at den løbende indeksregulering betyder, at prisen for tinglysning stiger over tid.

Dertil kommer et honorar for den praktiske gennemførelse af tinglysningen af sikkerhedsstillelsen, hvis du ikke selv anmelder tinglysningen.

Supplerende sikkerhed: Hvem kan gennemføre den praktiske tinglysning?
Du kan selv anmelde et pant til tinglysning via tinglysning.dk, hvis du har mod på det.

Alternativt kan du fx se, hvem der tidligere har anmeldt et givet pantebrev ved at logge ind på tinglysning.dk med NemID og lede efter lejligheder i ejerforeningen, som har fået tinglyst forhøjelsen. Der er både advokater, revisorer, ejendomsmæglere og private iblandt.

Supplerende sikkerhed: Hvad sker der ved at tinglyse efter, der er tinglyst nye lån?
Hvis der er foretaget tinglysninger af hæftelser siden den 1.1.2018 uden, at sikkerheden overfor ejerforeningen forudgående har været tinglyst, må du forvente yderligere tinglysningsomkostninger til at få skabt en korrekt prioritetsrækkefølge.

Panthavere med pant tinglyst efter den 1.1.2018 skal på hvert pant tinglyse en respektpåtegning, der respekterer ejerforeningens forhøjede pant i lejligheden. Tinglysningsgebyret for en respektpåtegning er aktuelt (2025) på kr. 1.850. Dertil kommer honorar til kreditor eller anden for at tinglyse påtegningen.

Det påhviler det enkelte medlem at sikre, at panthavere påfører deres pant en respektpåtegning.

Supplerende sikkerhed: Hvilke dokumenter skal vedhæftes ifm. Tinglysning?
Det digitale skøde, som er en PDF-fil. Hvis skødet på en given lejlighed ikke er digitaliseret, kan en PDF-fil dannes efter forespørgsel på lejligheden i tinglysning.dk.

Derudover er det en god idé at vedhæfte vedtægtspåtegningen fra 2017.

Supplerende sikkerhed: Hvad sker ved ukorrekt tinglysning?
Ejerforeningen stiller krav om, at sikkerhedsstillelse tinglyses iht. vedtægtens bestemmelser. Disse bestemmelser definerer krav til sikkerhedens størrelse, indeksregulering og prioritetsstilling.

Hvis det enkelte medlem ikke af egen drift sikrer, at sikkerhedsstillelsen tinglyses korrekt, opfordres medlemmet til at få det gjort hurtigst muligt. Aktuelt er der op til 10 ekspeditionsdage hos tinglysning.dk.

Er der ikke rimelig fremdrift omkring en korrekt tinglysning, overgives sagen til videre foranstaltning hos ejerforeningens advokat. Omkostninger til advokat pålignes lejligheden.

TV
TV-netværk
Hver lejlighed har et TV-stik, som er tilsluttet ejendommens TV-netværk.

I TV-netværket distribueres de fleste kanaler fra NORLYS TV (tidligere Boxer TV). TV-signalerne hentes via en antenne på loftet.

Ejerforeningen er forpligtet til at distribuere DR-kanaler, Folketinget m.v. ukodet. Disse kanaler er stort set gratis, men kan fravælges – se nedenfor.

Øvrige NORLYS TV-kanaler er kodede. Det er muligt at tilkøbe og afkode disse kanaler via NORLYS.

TV-netværket er bevaret for at imødekomme beboere, som ikke er trygge ved at streame TV via lejlighedens internet-forbindelse.

"Gratis"-kanaler
Via TV-netværket distribueres en række ukodede TV-kanaler - primært DR-kanaler, som ejerforeningen er forpligtet til at distribuere.

For disse TV-kanaler, skal ejerforeningen betale CopyDan-afgift til VerdensTV (den organisation, som styrer bl.a. TV-rettigheder).

Det er forbundet med en mindre månedlig udgift på ca. 30 kr., som opkræves 1 gang årligt.
Man har mulighed for at blive fritaget for betaling mod at udfylde en tro-og-love erklæring og få sit TV-stik plomberet - se mere nedenfor

Support
Hvis TV-signalet i ejendommens TV-netværk forsvinder, eller der opstår sne eller lignende forstyrrelser, har ejerforeningen indgået aftale om TV-support hos TRIA Antenneanlæg.

TRIA kan kontaktes på tlf. 45 88 34 00 eller via e-mail på tria@tria.dk.

Hvilke TV-kanaler?
Ukodede kanaler
Ejerforeningen distribuerer NORLYS TV's gratiskanaler.
Dog har vi indtil videre valgt ikke at distribuere de gratis nabolandskanaler, som der er mulighed for blandt NORLYS TV's gratiskanaler.
Årsagen til dette er, at vi i givet fald skal have en antenne på taget.
Det er relativt dyrt at etablere en antenne på taget og efterspørgslen har ikke været til stede.
De ukodede kanaler er alle DR-kanaler + TV2-Lorry.

Kodede kanaler
Alle NORLYS TV's betalingskanaler sendes krypteret.
De kan tilkøbes direkte hos NORLYS TV.
Kanalsøgning
Når du tilslutter dit TV til antennestikket, skal du foretage en kanalsøgning.

Du skal søge via "egen antenne" eller noget tilsvarende. Søg efter digitale TV-signaler. Kanaler, der er kodede, præsenteres med en nøgle til højre for kanalens navn. Du har mulighed for at få kanalerne decodet ved henvendelse til NORLYS TV.

Kan foreningens fælles TV fravælges?
Ja. Iht. gældende lovgivning kan enhver anmode om fritagelse for tilslutning til og betaling for fælles TV-forsyning.

Følgende vilkår gælder:

  • Du skal udfylde, underskrive og aflevere denne tro-og-love erklæring.
    Erklæringen afleveres til ejerforeningen enten i ejerforeningens postkasse eller via mail.
  • Du skal give adgang for plombering samt jævnlige kontroller af den foretagne plombering. Bestyrelsen fastlægger plomberingsmetode, -tidspunkt, samt eventuelle kontroltidspunkter.
  • Bemærk, at der skal betales CopyDan-afgifter for den fælles TV-forsyning.
    CopyDan-afgifter opkræves af Verdens-TV for et kalenderår ad gangen.

    Ejerforeningen skal én gang årligt indrapportere antal tilsluttede til vort antenneanlæg pr. 1. januar i året.
    Tro-og-love erklæring skal derfor senest 31. december være modtaget, hvis du ønsker fritagelse for det kommende år og fremadrettet.

    Ved ejerskifte tilsluttes køber automatisk. Hvis køber ikke ønsker tilslutning skal køber aflevere tro-og-love erklæring

Internet
Er der internet i ejendommen?
Ja. BoligNet-Aarhus leverer 250/250 Mb internet for kr. 59 pr. stik pr. måned.

Udgiften hertil opkræves månedligt via fællesydelsernes netværksbidrag.

Ønsker du hurtigere hastighed, er det muligt at tilkøbe yderligere hastighed - se BoligNet-Aarhus.
Ønsker du trådløs WiFi, skal du selv anskaffe en router.
En dual-band router med 1.000Mb netkort anbefales.

Optimal hastighed opnås ved direkte opkobling med et ethernet-kabel.
Test din hastighed med fx speedtest.net

Registrér dig som bruger
Hvis du ønsker at registrere dig som bruger, skal det ske via bnaa.dk under "Bestil internet".

Du registrerer dig og bestiller 250 Mb-forbindelse uden at tilkøbe andre ydelser.

Muligheder for tilkøb hos BoligNet-Aarhus
Du har mulighed for relativt billigt at tilkøbe yderligere internet-hastighed – op til 1.000 Mb.
Du har også mulighed for at tilkøbe streaming-TV fra Allente med aktuelt 15 % rabat (2026).

Tilkøb kan ske via bnaa.dk under "Bestil internet". Du kan læse mere i denne flyer.

Hvis du blot ønsker at registrere dig som ny bruger, benytter du den samme dialog – men uden at tilkøbe ydelser.

Bemærk, at du frit kan streame TV fra den leverandør, du ønsker. Allente er blot én mulighed blandt mange.

Frameld dig som bruger - opsigelse
Vær opmærksom på, at du selv skal opsige dit kundeforhold til BoligNet-Aarhus.

Send en mail til support med din adresse og dato for opsigelse. Det medfører, at ny beboer skal registrere sig som bruger, inden forbindelsen igen etableres. Og du undgår misbrug af dine brugeroplysninger.

Tips vedr. internet
Du kan selv gøre flere ting, hvis du oplever, at din internetforbindelse er lidt sløvere end du forventer.

  1. Brug en kablet forbindelse
    Dit signal virker bedst, hvis du ikke bruger en trådløs forbindelse
  2. Placer din router centralt i boligen
    Så dækker det mest og bedst muligt
  3. Placer din router i god afstand til andre elektroniske apparater
    Dit signal er nemlig sårbart overfor ’elektronisk’ støj
  4. Placer gerne din router højt frem for lavt
    Også her får du det bedste signal, der dækker mest og bedst
  5. Sluk og tænd din router jævnligt
    Ved at slukke rydder du routeren for din gamle trafik, og den starter derfor på en frisk
  6. Skift bredbåndskanal på din router
    På en pc kan du med gratisværktøjet inSSIDer finde den bedst egnede kanal til dit signal. En MAC har et indbygget program til dette
  7. Brug 5 Ghz-frekvensen på din router
    De fleste enheder benytter 2,4 Ghz, så der er bedre plads på 5 Ghz. Med nyere enheder og en dualband-router bestemmer du selv.
  8. Tjek din computer for uønsket indhold
    En computer med virus kører langsomt
  9. Udskift din trådløse router med en ny
    En trådløs router med mere end 3-5 år på bagen bør udskiftes
  10. Test din hastighed
    Men brug kablet forbindelse og sluk for Netflix og andre streaming-tjenester fx AppleTV

Support
Internet-support varetages af BoligNet-Aarhus - kontaktes via support@bnaa.dk eller telefon 82 50 50 50.
Forsikring
Generelt
Ejerforeningens ejendomsforsikring dækker ejendommen og tilhørende fastmonterede effekter.

Det betyder blandt andet, at følgende som udgangspunkt er dækket:

  • De til ejendommen hørende fællesinstallationer og selve ejendommen
  • Lodrette rør i den enkelte lejlighed samt skader forvoldt af disse
  • Hoveddøre til opgange
  • Velholdte havehegn

Derudover er der tilknyttet en glas- og kummeforsikring, hvor som udgangspunkt følgende er dækket:

  • Vinduesruder (ikke punkterede)
  • Toiletkumme og lignende

Der gælder visse fundamentale krav for, at en forsikringssag kan gøres gældende overfor forsikringsselskabet.

Krav til en skadesanmeldelse:

  • Skaden skal dokumenteres, helst med billeder.
    Det er vigtigt at vise, hvornår skaden skete, skadens årsag og omfang.
  • Retableringsudgifter skal oplyses.
    Det anbefales at indhente et tilbud på udbedring, eller alternativt lave en selvstændig udgiftsopgørelse.
  • Anmeldelse skal ske rettidigt til ejerforeningens kontor.
    Anmeldelsen inkl. billeddokumentation skal være samlet i ét dokument og sendes via mail.
    Dokumentet videresendes uændret til foreningens forsikringsmægler efter tidsfristen.

Af ressourcemæssige årsager anses en skadesanmeldelse som ugyldig, hvis ovenstående krav ikke er opfyldt. Dette skyldes, at det er rimeligt at kunne fremsende dokumentation, udgiftsopgørelse og en samlet anmeldelse inden fristen. Kan du ikke selv opfylde kravene, må du søge hjælp i din omgangskreds eller på anden vis sikre, at betingelserne overholdes. Ejerforeningen kan ikke forventes at bistå.

Glas og kumme
Foreningen har tegnet en glas- og kummeforsikring.

Det betyder, at hvis du oplever en forsikringsberettiget skade på glas eller kumme, skal skaden anmeldes til ejerforeningen.

Forsikringen anvendes typisk ved smadrede vinduer. Ved indbrud skal skaden desuden anmeldes til politiet.

Hoveddør
Ejendommens forsikring dækker som udgangspunkt en ødelagt hoveddør, typisk som følge af indbrud.

Et indbrud skal altid anmeldes til politiet.

Send din skadesanmeldelse til ejerforeningen sammen med eventuelt sagsnummer fra politiet.

Forsikringens servicefirma vil typisk afdække og udbedre skaden, men du kan også selv afdække skaden og efterfølgende få refunderet udgiften.

Stormskade
Ejendommens forsikring dækker som udgangspunkt stormskader på ejendommen og tilknyttede fastmonterede ejendele - herunder havehegn.

Forudsætningen for at få udgifter til retablering af et fælles havehegn dækket er:

  • At hegnet dokumenteres ødelagt ved fotomateriale.
    De berørte haveejere skal selv dokumentere skaden. Som minimum skal billederne tydeligt vise ødelagte stolper og hegnmateriale, så det er muligt at afgøre vedligeholdelsesstanden.
  • At der indhentes tilbud eller på anden måde opgøres retableringsudgifter for et tilsvarende hegn - herunder evt. forventet forbrug af timer til eget arbejde.
  • At skaden anmeldes og materiale indsendes til ejerforeningen inden 14 dage efter en skadevoldende storm.

Krav til selve skadesanmeldelsen er nærmere beskrevet under punktet Generelt.

Vandskade
Ejerforeningens forsikring dækker som udgangspunkt vandskader forårsaget af de lodrette rør.

Derudover vurderer selskabet fra sag til sag, om andre vandskader er dækket.

Sørg for at minimere risikoen for skader. Hvis en skade opstår, minimer skadens omfang mest muligt ved at sikre, at vandet afbrydes hurtigst muligt.

Forbrug - vand og varme
Udgiftsfordeling
Vand- og varmeregnskaber bruges til at fordele ejerforeningens udgifter til vand og varme mellem medlemmerne.

For de fleste medlemmer sker fordelingen ud fra husstandens faktiske forbrug i løbet af kalenderåret. I disse tilfælde fungerer regnskabet som et almindeligt forbrugsregnskab.

Hvert år er der dog enkelte medlemmer, som af forskellige årsager ikke giver adgang til aflæsning, kontrol eller reparation af målere. I disse tilfælde kan forbruget ikke måles præcist, og andelen af det samlede forbrug fastsættes derfor ved et skøn. For disse medlemmer får regnskabet karakter af et fordelingsregnskab.

Hvis en måler er defekt, fastsættes forbruget ud fra tidligere års forbrug eller relevante gennemsnitsværdier. Også her er der overvejende tale om et forbrugsregnskab, selvom en del af forbruget er fastsat ved skøn.

Advisering
Bestyrelsen og gårdmanden gør en stor indsats for at informere og varsle beboere og ejere, når der er behov for adgang til lejligheder eller kælderrum.

Det er ikke frivilligt, om man vælger at efterkomme disse varslinger. Når henvendelser ignoreres, medfører det spild af tid for både gårdmand, leverandører og i et vist omfang også bestyrelsen.

Dette er unødigt ressourcekrævende for ejerforeningen og kan som udgangspunkt undgås. Det forventes derfor, at ejere og beboere gør, hvad de kan for at begrænse generne for gårdmand og bestyrelse.

Forgæves besøg efter forudgående varsling betragtes som udgangspunkt som individuel service og er derfor gebyrbelagt i henhold til gældende prisliste.
Der vil dog som minimum altid blive opkrævet dækning af ejerforeningens faktiske omkostninger til eksterne håndværkere, servicemedarbejdere m.v. i forbindelse med besøget.

Der er desuden risiko for, at det vurderes nødvendigt at forhøje aconto-bidraget, da manglende adgang kan medføre en væsentlig risiko for overforbrug.
En sådan regulering vil typisk ske på baggrund af et skøn.

Aflæsning

Den årlige vandaflæsning foregår typisk ultimo december/primo januar. Der adviseres i opgangene og på hjemmesiden.

Tag gerne et tydeligt billede af måleren eller noter målernummer og -stand på aflæsningsdagen. Sammenlign tallene med årsregnskabet, når det foreligger, og gør indsigelse, hvis der er uoverensstemmelser.

Varmeaflæsningen sker digitalt. Skæringstidspunktet er 31. december kl. 24.00, hvorefter målerens display nulstilles.
De digitale målere kan aflæses op til 18 måneder tilbage – se vejledning. Du kan også vælge at tage et billede af måleren pr. skæringsdato, hvis det er nemmere.

Udsendelse af forbrugsregnskaber
If. lovgivningen skal forbrugsregnskaber udsendes inden udgangen af april. Forbrugsregnskaber sendes til nuværende ejer og afregnes med nuværende ejer. Det gælder også selvom, der er udarbejdet flytteregnskaber.
Indsigelser mod fordelingsregnskaber
Når du sender en indsigelse, er det vigtigt at gøre klart, hvad du gør indsigelse mod, og hvilken baggrund indsigelsen har.

En indsigelse er oftest baseret på:

  • En dokumenteret fejlaflæsning
  • En eller flere formelle fejl, fx at udgifter uretmæssigt er medtaget i regnskabet, at enhedspriser afviger væsentligt fra tidligere år
  • At der ikke var grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse

Det er ikke muligt at gøre indsigelse mod størrelsen af en skønsmæssig ansættelse, da skønssatserne er offentligt tilgængelige og fastlagt, inden fordelingsregnskaberne udarbejdes.

Hvordan gøres indsigelse mod et forbrugsregnskab?
Du sender din dokumentation eller begrundelse for indsigelsen til ejerforeningen.

Bestyrelsen vurderer herefter sagen.

Hvis indsigelsen er rettidig og reel, videresendes den til målerfirmaet.

Er indsigelsen ikke rettidig, eller vurderes den som ikke-reel, undersøges sagen nærmere, evt. drøftes i bestyrelsen, og der træffes en afgørelse.

Vand- og varmeregnskabet udsendes normalt kun én gang. Efterfølgende indsigelser medfører som udgangspunkt ikke, at der udarbejdes nye regnskaber for alle lejligheder – kun for den enkelte lejlighed. Eventuelle økonomiske konsekvenser af en indsigelse, der får medhold, indregnes i det følgende års forbrugsregnskab.

Kontakt til ISTA
Ejerforeningens administration og bestyrelse håndterer al kontakt til ISTA.

ISTA er instrueret i altid at henvise henvendelser tilbage til ejerforeningen, og at ejerforeningen ikke betaler for ydelser, som ikke er bestilt af ejerforeningens repræsentanter.

Kontakt derfor altid ejerforeningen først, i stedet for at henvende dig direkte til ISTA.

Regulering af aconto varme og vand

Aconto-bidrag til vand og varme fastsættes pba. det forventede forbrug i forbrugsregnskabsåret.

Du kan altid anmode om at få dine aconto-bidrag sat op.

Fraflytning
Du har altid mulighed for at få foretaget en aflæsning i forbindelse med fraflytning. Kontakt gårdmanden cirka 14 dage før fraflytning for at aftale et tidspunkt, der passer jer begge.

Vand- og varmeregnskabsåret løber fra 1. januar til 31. december.

En flytteaflæsning betyder, at der udarbejdes et særskilt vand- og varmeregnskab for hver beboelsesperiode inden for regnskabsåret.

Alle vand- og varmeregnskaber fremsendes til og afregnes med den ejer, der er medlem af ejerforeningen på afregningstidspunktet – typisk i perioden marts–april i det efterfølgende regnskabsår.

Eventuelle mellemværender mellem tidligere og nuværende ejer samt mellem udlejer og lejer er ejerforeningen uvedkommende.

Opstår der uenighed, kan ejerforeningen dog ofte være behjælpelig med at oplyse et beregnet forbrug for vand og varme for de relevante perioder.

Hvis der ikke er foretaget flytteaflæsning ved fraflytning, og der efterfølgende ønskes udarbejdet et flytteregnskab pr. en bestemt dato, kan dette som udgangspunkt lade sig gøre.

Både ISTA og ejerforeningen vil i så fald opkræve et gebyr, som afhænger af opgavens omfang.

Vand
Vandmålere
I hver lejlighed er der installeret vandmålere, som måler det faktiske vandforbrug. Antallet af vandmålere varierer fra 2 til 7 pr. lejlighed.

Som ejer er du ansvarlig for, at dine vandmålere altid fungerer korrekt. Det betyder, at du løbende bør holde øje med dem. Hvis en vandmåler er defekt, skal du give besked til gårdmanden eller bestyrelsen. Hvis en måler er defekt ved årsaflæsningen, fastsættes forbruget ud fra et skøn.

Du er også ansvarlig for dit vandforbrug. Et løbende toilet eller et defekt armatur kan føre til et meget højt vandforbrug. I ejerforeningen har der været tilfælde, hvor et løbende toilet har medført en ekstraudgift på over 30.000 kr.

Det er dit ansvar at sikre fri og uhindret adgang til aflæsning, kontrol og eventuel reparation af vandmålerne. Hvis aflæsning eller kontrol ikke kan gennemføres uden brug af særligt udstyr, som fx kamera, stige eller lignende, vil forbruget blive fastsat ved skøn.

Du skal sørge for, at der er adgang til lejligheden i forbindelse med aflæsning, kontrol og eventuel reparation. Forgæves besøg faktureres ejeren efter den gældende takst (se prisliste). Hvis der ikke opnås adgang efter to varslinger, vil lejlighedens vandforbrug blive skønnet.

Vandmålerne aflæses én gang om året, typisk i perioden december–januar. Aflæsningen forudsætter adgang til lejligheden. Alle opfordres til selv løbende at kontrollere målerne for at undgå vandspild og opdage defekte målere i tide.

Forbrug fra defekte målere fastsættes skønsmæssigt. Hvis du selv sørger for udskiftning af én eller flere vandmålere, er du ansvarlig for straks at oplyse ejerforeningen om udskiftningsdato, det gamle målernummer og målerstand samt det nye målernummer og målerstand for hver enkelt måler. Modtages disse oplysninger ikke, vil forbruget blive skønnet, og der kan opkræves gebyr for individuel service i forbindelse med kontrolbesøg.

Skønnet forbrug - vand
Der kan være flere årsager til at det er nødvendigt at skønne en lejligheds forbrug.

Du er ansvarlig for uhindret adgang til at aflæse, kontrollere og reparere dine vandmålere. Forbruget vil blive skønnet såfremt uhindret adgang til kontrol og aflæsning ikke vurderes mulig - dvs hvis kamera, stige eller andet specialudstyr skal medbringes/anvendes.

1. Der gives ikke uhindret adgang for aflæsning og kontrol.

Der foretages typisk årsaflæsning ved årsskiftet.
Såfremt man ikke giver uhindret adgang til denne årsaflæsning adviseres om en opsamlingsrunde. Gives der heller ikke uhindret adgang til 2. aflæsning vurderes det ikke rimeligt at fortsætte forsøget på at få adgang.
Da det ikke er muligt præcist at sige hvor meget vand, der er forbrugt og man må antage, at lejlighedsejerens uvillighed til at give adgang har en årsag forbundet med lejlighedens vandforbrug.
På den baggrund er udgangspunktet, at der anvendes 80 m3 koldt vand og 40 m3 varmt vand i lejligheden.

Lejlighedens forbrug skønnes ligeledes det følgende år, da der ikke foreligger en primosaldo. Hvad der skønnes afhænger af hvornår, der gives adgang til aflæsning af en primosaldo. Der skønnes indtil aflæsningsdato efter nedenstående punkt 3.

2. Måler er defekt ved årsaflæsningen.

Det er ikke muligt præcist at sige hvor meget vandforbrug, der har været på en defekt måler. Er der tale om en beboer, der har boet adskillige år i lejligheden, kan man tage udgangspunkt i tidligere års forbrug og skønne den enkelte vandmålers forbrug herefter.
I andre tilfælde er udgangspunktet, at der samlet set for lejligheden skønnes 5 m3 koldtvandsforbrug og 2,5 m3 varmtvandsforbrug pr. md.

3. Der gives adgang for aflæsning, men primosaldo er ukendt.

Situationen opstår, når det ikke var muligt at aflæse måler ved årsaflæsningen enten pga. manglende adgang til måler eller fordi måler var defekt ved aflæsning.

Den periode, der skønnes, er perioden indtil, der kan registreres en primosaldo - dvs. defekt måler udskiftes eller der gives adgang for aflæsning. Udgangspunktet for skønnet er, at der samlet for lejligheden er et koldtvandsforbrug på 5 m3 og et varmtvandsforbrug på 2,5 m3 pr. md.

4. Der konstateres et 0-forbrug på en måler ved modtagelse af årsregnskabet.

Årsagen kan være reel eller være udtryk for at måleren er defekt.
Der foretages en efterfølgende kontrol af måleren og, såfremt måleren er defekt, skønnes forbruget indtil ny måler er monteret.

5. Måler konstateres defekt i løbet af året og fejlmeldes af beboer.

Den defekte måler skønnes i videst muligt omfang til foregående års forbrug (forholdsmæssigt). Alternativt skønnes lempeligt som incitament til beboerne om selv at fejlmelde defekte vandmålere.

Varme
Varmemålere
Foreningens varmemålere er digitale.

Det betyder, at de aflæses automatisk, og der er derfor normalt ikke behov for adgang til lejligheden i forbindelse med aflæsning.

Varmemålerne sender løbende signaler til en boks, som er opsat i opgangen. Denne boks aflæses, når varmeregnskabet udarbejdes.

Varmemålere kan dog blive defekte. De er batteridrevne, og batteriet kan løbe tør, ligesom den indbyggede teknik kan svigte.

Uanset årsagen til en defekt varmemåler er det nødvendigt med adgang til lejligheden for at kunne foretage reparation eller udskiftning.

Det er obligatorisk at give adgang, når ejerforeningen varsler herom. Forgæves besøg faktureres efter den til enhver tid gældende takst – se prisliste.

Skønnet forbrug
ISTA står for den digitale måling af varmeforbruget via fordampningsmålere. Der foretages dog skøn over forbruget i følgende situationer:
  1. Hvis der ikke er monteret varmemålere på fungerende radiatorer.

    Der har fx været tilfælde, hvor et medlem endnu ikke har fået monteret varmemålere, eller hvor radiatorer er blevet udskiftet uden efterfølgende montering af målere.

    Hvis hele lejlighedens varmeforsyning mangler målere, fastsættes forbruget ud fra gennemsnittet for tilsvarende lejlighedstyper med et rimeligt tillæg.

    Hvis det kun drejer sig om én radiator, skønnes forbruget enten ud fra tidligere års forbrug for den pågældende radiator eller som et gennemsnit for ejendommens radiatorer i det tilsvarende rum, ligeledes med et rimeligt tillæg.


  2. Hvis en måler er defekt ved årsaflæsningen.

    Digitale målere kan blive defekte, enten fordi batteriet løber tør, eller fordi måleren ikke kan kommunikere med boksen i opgangen. Uanset årsagen er det ISTAs ansvar at udbedre forholdet.

    Forbruget fastsættes som et gennemsnit af ejendommens radiatorer i det pågældende rum og kan tillægges et rimeligt tillæg afhængigt af forholdene. Beboeren opfordres til selv at medvirke til, at fejlen bliver udbedret hurtigst muligt.


  3. Hvis en måler udskiftes i løbet af året.

    Udskiftes en måler i løbet af året, skønnes forbruget frem til udskiftningsdatoen, hvis målerstanden på den gamle måler ikke kan anvendes.

    Forbruget fastsættes så vidt muligt på baggrund af radiatorens forbrug i det foregående år.


  4. Gulvvarme

    Som ved håndklædetørrere er det ikke muligt at montere fordampningsmålere på gulvvarme, og der er i øjeblikket ikke krav om varmeenergimålere.

    Derfor fastsættes varmeforbruget ved skøn.

    Udgangspunktet for skønnet er, at der ikke er et direkte incitament til at spare på gulvvarme, da prisen er den samme uanset forbrug. Det svarer til at have en radiator uden måler og uden teknisk faktor.

    Det vurderes derfor, at forbruget ligger betydeligt over gennemsnittet for tilsvarende rum. Forbruget fastsættes til 80 % af det højeste målte forbrug for radiatorer i tilsvarende rum i 2014, omregnet til et normalår. Den tekniske faktor fastsættes som gennemsnittet for radiatorer i tilsvarende rum.

    Der er aktuelt tre kendte rumtyper med fjernvarmebaseret gulvvarme:

    Rum Normalårsstreger Gns. teknisk faktor
    Bad 2-vær3602,4
    Bad 3-vær4802,4
    Køkken/entre 3-vær5404,3

    Afregningsårets streger beregnes ud fra ovenstående normalårsstreger multipliceret med graddagefaktoren (afregningsårets graddage divideret med normalårets graddage), divideret med lejlighedens reduktionssats (som efterfølgende ophæves) og afrundet til nærmeste 5.

    Afregningsårets streger anvendes herefter i samme beregningsformel som øvrige varmekilder i ejerforeningen (antal streger × teknisk faktor × reduktionssats), hvor der bruges den gennemsnitlige tekniske faktor for tilsvarende rum.

    Sagt enkelt: Forbruget for gulvvarme fastsættes ud fra 80 % af det højeste radiatorforbrug i et tilsvarende rum og justeres efter, om året har været koldt eller varmt. Der gives ikke reduktion for udsat beliggenhed, da ens gulvvarmeanlæg ellers ville blive afregnet forskelligt alene på grund af lejlighedens placering.

Varmeregnskabet
Varmeregnskabet omfatter både udgifter til køb af varme hos Høje Taastrup Fjernvarme samt de driftsudgifter, der er forbundet med drift af varmeanlægget og energimærkning af ejendommen.

Fordelingen af udgifterne fremgår af varmeregnskabet.

Forbrugsudgifterne fordeles efter en fast fordelingsnøgle, hvor en del af udgifterne fordeles efter antal streger, en anden del efter lejlighedens fordelingstal, og den sidste del afregnes som en fast enhedspris pr. haneandel.

Driftsudgifter vedrørende ejerforeningens varmeanlæg fordeles som en fast enhedspris pr. lejlighed.

Hvorfor er der ingen varme i radiator?
Som udgangspunkt er der varme i varmeanlægget hele døgnet og året rundt.

Der sendes dog ikke varme ud i systemet, når udetemperaturen overstiger 18 grader. Derudover er der natsænkning, hvilket betyder, at varmen automatisk sænkes om natten.

Der kan være flere årsager til, at der ikke kommer varme i din radiator:

  • Varmeventilen i radiatoren kan have sat sig fast.
    Ofte kan problemet løses ved, at du selv afmonterer termostaten (der løber ikke vand) og forsigtigt trykker eller bevæger den lille metalstang, indtil den kan bevæge sig frit. Herefter monteres termostaten igen.

    Det anbefales også, at du i sommerperioden jævnligt åbner og lukker for varmen ved at dreje på termostaten for at undgå, at ventilen sætter sig fast.
  • Termostaten kan være slidt eller forældet.
    I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at udskifte termostaten til en nyere model.
  • Der kan være luft i radiatoren.
    Dette viser sig ofte ved en rislende lyd, og at radiatoren ikke bliver ordentligt varm i toppen.
    Du kan selv lukke luften ud ved at åbne luftskruen i den modsatte ende af radiatoren i forhold til termostaten ved hjælp af en lille tang.
    Hold altid en klud under luftskruen. Når der ikke længere kommer luft, vil der begynde at løbe vand (ofte beskidt). Luk herefter luftskruen forsigtigt igen – den må ikke overspændes.

Hvis problemet ikke skyldes én af ovenstående årsager, kan du kontakte gårdmanden for rådgivning. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at tilkalde en VVS-installatør.

Der henvises i øvrigt til fjernvarmeværkets vejledning, som kan findes her.

Hvad sker, hvis måler/radiator tildækkes?
Hvis en måler bliver tildækket, vil den typisk registrere et højere forbrug end normalt, hvilket kan medføre en større varmeregning.

Det anbefales derfor ikke at tørre tøj på radiatoren. Det samme gælder placering af møbler som sofaer, reoler eller lignende helt op ad radiatoren, da det hindrer luftcirkulationen omkring måleren. Når varmen ikke kan komme frit ud i rummet, vil måleren registrere et højere varmeforbrug.

Vaskeri
Hvor finder jeg vaskeriet?
Du får adgang til vaskeriet via cykelkælderen i opgang 80.

Du finder vaskeriet ved at holde til højre

Vaskeriet er åbent i tidsrummet kl. 7.00 - 20.00. Vask og tørring udenfor dette tidsrum er forbudt aht. de beboere, der bor over vaskerierne.

Reservation af vasketur
Hvis du vil være sikker på at have adgang til vaskemaskiner/tørretumblere på et givet tidspunkt, forudsætter det, at du har reserveret vasketur i reservationstavlen umiddelbart til højre efter gennemgang af cykelparkeringsrum 1.

Reservering af vasketure foretages med en vaskelås. En vasketur svarer til 2 timer. Der hører en vaskelås til hver lejlighed, som går i arv fra sælger til køber.

Er vaskelås bortkommet kan vaskelås købes ved bestilling via kontoret eller via foreningens gårdmand.

Det er ikke tilladt at anvende vaskemaskiner og/eller tørretumblere i en andens vasketur uden forudgående aftale med vedkommende. Dog kan man frit anvende maskiner, hvis en reserveret periode ikke er taget i anvendelse inden 15 minutter efter starttidspunktet.

Bemærk, at reservationstavlen ikke må anvendes til opbevaring af reservationslås. Hvis reservationslås er placeret på en dato senere end 7 dage fra dags dato, betragtes det som opbevaring/efterladt. Derfor: Undlad at bestille vasketid, der ligger mere end en uge ud i fremtiden.

Mønter til vaskemaskine og tørretumbler
Det er bestyrelsens vurdering, at medlemmernes interesser varetages bedst ved at holde omkostningsniveauet i vaskeriet lave, fordi det ansporer flere til at benytte vaskeriet og færre skimmelsvampesager i lejlighederne opstår.

Da banker i højere grad bliver pengeløse, er det besluttet, at det skal være muligt for foreningens beboere at bestille mønter til vaskemaskine og tørretumbler.

Hvis du ønsker at få vaskemønter via ejerforeningen, skal du bestille det ønskede beløb (minimum kr. 400) hos vaskeriudvalget og samtidig overføre beløbet til ejerforeningens konto 5021 - 1755 587 med tydelig angivelse af afsender.

En pose med en blanding af forskellige møntstørrelser afleveres i lejlighedens postkasse, når beløbet er indgået på foreningens konto. Er postkassen fuld eller bestilles et beløb, som er mindre end minimumsbeløbet eller ikke deleligt med 100, ignoreres bestillingen.

Udlejning
Udlejning
Udlejning uden forhåndsgodkendelse er tilladt.

Udlejer skal overholde foreningens anvisninger, som beskrevet i husordenen omkring fremleje.

§19 i vedtægten tages i anvendelse overfor udlejer, når lejer ikke efterlever dennes forpligtelser ifølge det gældende regelsæt.

Krav forbundet med udlejning
Ja. Udlejning kan finde sted uden forudgående tilladelse fra bestyrelsen.

Som udlejer har du dog visse pligter i forhold til ejerforeningen:

  • Oplys din egen bopælsadresse.
    Det skal være muligt at kontakte dig både personligt og skriftligt. Det er også ønskværdigt, at ejerforeningen har en mailadresse til udveksling af informationer.
  • Oplys dine lejeres navne.
    Ejerforeningen skal til enhver tid vide, hvem der bor i din lejlighed.
  • Instruer dine lejere i foreningens regler.
    Bekræfter du som udlejer ikke overfor ejerforeningen senest på indflytningsdatoen, at instruktion er foretaget, kan ejerforeningen instruere lejer – evt. med tolk – på din regning i henhold til husordenens regler om fremleje.
    Ved hver udlejning skal der udfyldes et skema, som kan downloades her. Skemaet skal underskrives af både dig og dine lejere.
  • Du er ansvarlig for, at dine lejere overholder foreningens regler.
    Uanset om ejerforeningen har givet instruktion eller ej, er du som udlejer forpligtet overfor ejerforeningen på lejers vegne i henhold til vedtægtens §19.
    Hvis dine lejere misligholder deres forpligtelser, får dette samme konsekvenser for dig som ejer, som hvis du selv havde misligholdt reglerne.
Nøgler
Postkassenøgler
Det er beboerens eget ansvar at passe på sine postkassenøgler. Ejerforeningen har ikke en kopi.
Kældernøgler
Din kældernøgle gælder til alle cykelkældre i foreningen.

Du kan købe en kopi hos gårdmanden i hans arbejdstid, hvis du har mistet din eller har behov for en ekstra.

Udleverede nøgler opkræves via fællesydelserne

BRIK til storskraldhus
Foreningens storskraldhus er beliggende ved gavlen af nr. 114 nede ved Rønnevangsstien.

Adgang sker digitalt ved anvendelse af en BRIK, som tilhører lejligheden på lige fod med nøgle til lejligheden, nøgle til lejlighedens postkasse og nøgle til reservationslås.

Er din BRIK bortkommet, kan du rettte henvendelse til ejerforeningens kontor. En ny BRIK koster kr. 100.

Reservationslås til vaskeriet
Tilhører lejligheden på lige fod med nøgle til lejlighedens postkasse. Overdrages ved hvert ejerskifte. En ny reservationslås kan købes online for ca. kr. 2.000. Vi opfordrer derfor til, at man passer på sin lås.
Gårdmand
Arbejdstid og telefontid

Gårdmanden kan kontaktes på tlf. 40 59 61 26 i tidsrummet kl. 8–12 på hverdage.

I akutte situationer kan han forsøges kontaktet uden for dette tidsrum, men det kan ikke garanteres, at der opnås kontakt.

Gårdmanden kan også kontaktes direkte på gaardmand@lindevang7eae.dk. Der må dog ikke forventes daglig gennemgang af mails.

Ønskes daglig læsning, kan mail i stedet sendes til ejerforeningens kontor, som ved behov videresender oplysningerne til gårdmanden.

Kontaktes vedrørende

Gårdmanden er ikke vicevært.

Det betyder, at han ikke udfører individuel service uden betaling.

Gårdmanden kan kontaktes i følgende tilfælde:

  • Anmeldelse af rørbrud.
  • Anmeldelse af forstoppelse i fælles afløb.
    Forstoppelser fra gulvafløb til faldstamme eller fra toilet til faldstamme er ejerens eget ansvar (kontakt evt. kloakservice).
  • Anmeldelse af defekte installationer på fællesarealer, fx i vaskeriet eller en sprunget pære i opgangen.
  • Aftale om lukning af vand eller varme.
  • Spørgsmål om affaldssortering, hvis hjemmesiden og informationen i storskraldshuset ikke giver svar.
  • Køb af kældernøgler og storskraldsnøgler.

Snerydning
Snerydning udføres så vidt muligt inden for gårdmandens normale arbejdstid.

I weekender ryddes der kun gangarealer.

Parkeringspladser ryddes kun ved kraftigt snefald, inden for normal arbejdstid, og først efter at gangarealerne er ryddet.

Vær opmærksom på, at gårdmandens materiel kræver, at biler i vinterperioden parkeres ½–1 meter fra fortovskanten.

Det anbefales desuden, at alle bilister parkerer ca. 1 meter fra fortovskanten året rundt. Det giver også bedre mulighed for ukrudtsfjernelse og andet vedligehold i sommerperioden.

Trappevask

Trappevask udføres som udgangspunkt hver 14. dag.

Trappevasken omfatter ikke måtter foran hoveddøre eller trinene op til den enkelte lejlighed.

Hvis trapper eller opgange bliver urimeligt snavsede, er det den beboer, der har forårsaget forureningen, som selv skal sørge for rengøring.

Sker dette ikke straks på beboerens egen foranledning, vil ejerforeningen sørge for rengøringen for beboerens regning.

Ris/ros
Nogle beboere finder det naturligt at rette ros – og især kritik – direkte til gårdmanden.

Når der er tale om ros, er det som regel uproblematisk, bortset fra at gårdmandens arbejdstid i nogen grad bruges på at modtage og forholde sig til den.

Det er dog oftest kritik, som beboere ønsker at give udtryk for.
Denne type henvendelser kræver typisk væsentligt mere tid at forholde sig til.
Samtidig er det de færreste, der ville bryde sig om at have mange arbejdsgivere med hver deres forventninger, som skulle efterleves.

Beboere med kommentarer til gårdmandens arbejde bedes derfor rette deres henvendelse direkte til bestyrelsen.

Det er alene bestyrelsens – eller dennes repræsentants – holdninger, som gårdmanden skal forholde sig til.

Hvordan gør jeg?
Kontakter bestyrelsen/ejerforeningen
Den nemmeste måde er ved at sende en mail til foreningens mail.

Ellers kan du skrive et brev og lægge det i foreningens postkasse i opgang 98.

I akutte tilfælde kan bestyrelsesmedlemmer kontaktes telefonisk - se tavle i opgang - eller evt. personligt.

Håndterer affald
Alt dit affald skal sorteres iht. foreningens affaldsregulativ

Som udgangspunkt anses manglende eller ukorrekt kildesortering som en efterspørgsel efter individuel service fra ejerforeningens side. Der opkræves gebyr herfor iht. gældende prisliste.

Reklamer "NEJ TAK"
Administrationen af reklamer NEJ TAK administreres af FK-distribution.

Hvordan fjerner jeg klistermærke på postkasse?

Andre har tidligere haft god succes med at anvende en varmekanon/hårtørrer, når klistermærker ønskes fjernet fra døre/postkasser. Måske du kan bruge det samme fif?

Hvad er det?
Fordelingstal
Da ejerlejligheder har forskellig størrelse og værdi, knyttes der et fordelingstal til hver lejlighed, som afspejler disse forskelle.

Fordelingstallet er en brøk, f.eks. 71/9.918, hvor 71 er fordelingstallet for den enkelte lejlighed, og 9.918 er summen af fordelingstallene for alle ejerlejligheder i foreningen.

Fordelingstallet blev oprindeligt fastsat ud fra lejlighedernes areal ved opdelingen af ejendommen.

Det er den grundlæggende fordelingsnøgle, som afgør, hvor stor en del af ejerforeningens fælles udgifter – og eventuelle indtægter – ejeren af en lejlighed skal betale.

Fordelingstallet har også betydning for fordelingen af stemmer på generalforsamlingen samt ejerens relative andel af ejerforeningens grund og fælles bygningsdele.

Fordelingstallet for hver ejerlejlighed er tinglyst på ejerlejlighedens blad i tingbogen.

Fordelingstallet påvirker ikke lejlighedsejerens ret til at bruge fællesarealer eller fællesrum.

Du kan finde dit eget fordelingstal her.

Fællesydelser
Fællesydelser er en fælles betegnelse for de beløb, som opkræves af ejerforeningen.

Det samlede beløb, der opkræves pr. lejlighed, kan variere. Det skyldes blandt andet, at nogle beløb fordeles efter fordelingstal (afhængigt af lejlighedens størrelse), og at aconto bidrag til vand og varme også opkræves via fællesydelserne, hvilket betyder, at beløbet kan være forskelligt fra lejlighed til lejlighed.

Derudover kan der være forskellige gebyrer, som opkræves individuelt.

Fællesudgifter
Fællesudgiften er den del af fællesydelserne, som bruges til driften af ejerforeningen.

Det omfatter primært lønninger, forsikringer, dagrenovation, materialer samt forskellige reparationer og vedligeholdelse.

Hvert år fremsætter bestyrelsen på generalforsamlingen et forslag til driftsbudget for det kommende år.

Medlemmer kan påvirke budgettet ved at deltage i generalforsamlingen.

Bidraget til fællesudgifter fastsættes som en enhedspris pr. fordelingstal.

Grundfond
Grundfonden er, sammen med tagfonden, ejerforeningens opsparing til større renoveringsprojekter på ejendommen.

Midlerne i grundfonden bruges til større vedligeholdelsesopgaver, fx projekter planlagt i vedligeholdelsesplanen.

Generalforsamlingen godkender igangsættelsen af disse arbejder.

Bidraget til grundfonden fastsættes som en enhedspris pr. fordelingstal.

Tagfond
Tagfonden er ejerforeningens opsparing til udskiftning af taget.

Taget stammer fra bygningernes oprindelige opførelse, og det må forventes, at det skal udskiftes inden for 5-10 år.

Bidraget til tagfonden fastsættes som en enhedspris pr. fordelingstal.

Storskraldsfond
"Storskraldsfonden" blev etableret pr. 1. januar 2013 som en "hvile-i-sig-selv"-fond efter beslutning på generalforsamlingen.

Baggrunden for fonden er, at Høje-Taastrup Kommune i strid med miljøbeskyttelseslovens § 48, stk. 6 ulovligt opkræver husstandsgebyrer for affaldsordninger samlet hos ejerforeningen i stedet for hos de enkelte tinglyste ejere.

Beløbet viderefaktureres derfor ligeligt pr. boligenhed (og ikke efter fordelingstal) til foreningens medlemmer, indtil kommunen bringer sin praksis i overensstemmelse med loven. Taksten fastsættes administrativt hvert år pr. 1. januar.

Medlemsfond
Ordlyden i bestemmelsen vedrørende medlemsfonden:
“ Formålet med medlemsfonden er at øge den i vedtægten tinglyste sikkerhed på kr. 15.000,- overfor ejerforeningen med kr. 5.000,-.

De kr. 5.000,- opkræves fra køber som et depositum ved ejerskifte. Beløbet er ikke rentebærende i perioden, det står på kontoen.

Ved dokumenteret ejerskifte udbetales indestående saldo, men eventuelle restancer modregnes først.

Hvis sælger har restancer overfor ejerforeningen, modregnes disse inden udbetalingen.

Beløb, der ikke kan udbetales, bliver stående på en ikke-rentebærende konto i op til 3 år, hvorefter beløbet tilfalder ejerforeningen.”

Netværksbidrag
Beløbet dækker etablering, vedligeholdelse og drift af ejerforeningens netværk.

Ejendommen har to netværk: et antennenetværk og et datanetværk.

Udgifterne til netværkene fordeles ligeligt mellem alle lejligheder, jf. vedtægtens §10 stk. 3.

VerdensTV
Ejerforeningen betaler årligt VerdensTV for CopyDan-afgifter på de ukodede TV-kanaler, som distribueres via ejerforeningens TV-netværk.

Udgiften fordeles blandt de tilsluttede lejligheder pr. 1. januar hvert år og opkræves årligt, da beløbet er forholdsvis beskedent.

(L)ejerskiftegebyr
Opkræves for registrering i dataregistre og ændring af opgangsoplysninger.
Fælles anlæg i ejerforeningen
  • Fælles bestanddele
    Dæk mellem lejligheder, kælder og loft
    Bærende vægge
    Pulterrum i kældre

  • Fælles forsyningsledninger
    Forsyningsrør til koldt og varmt vand samt radiatorer frem til deres individuelle tilslutninger i hver lejlighed – altså de lodrette forsyningsrør til den enkelte lejlighed.

  • Fællesinstallationer
    Vand- og varmeanlæg, herunder fordelingsanlæg på loft og i kælder
    Antenneanlæg til fælles TV-signal
    Stikledningsanlæg til internet

  • Faldstammer
    Indtil de individuelle forgreninger til hver lejlighed.

  • Kloakker
    Alle kloakker under gadeplan på foreningens arealer
    Alle brønddæksler i haver skal være frit tilgængelige hele året.

  • Opgange
    Generalforsamlingen fastlægger nærmere regler for døre og postkasser.

  • Fællesarealer
    Kælderarealer, vaskeri, cykelparkering, parkeringspladser, fortovs- og græsarealer samt øvrige udendørs arealer.

  • Garageanlæg
    Forbeholdt foreningens gårdmand og repræsentanter.

  • Udlejningskælderrum
    Kælderlokaler, som tilhører foreningen og udlejes til "værdigt trængende". Medlemmer kan leje disse mod et mindre månedligt gebyr. Der er aktuelt en venteliste på rummene.

Må jeg det?
Spise frugter fra foreningens træer/buske?
Ja naturligvis, men først når de er modne!.

Der er på foreningens område plantet forskellige frugttræer og bærbuske.

Hensigten er, at foreningens beboere kan forsyne sig selv med forskellige modne bær og frugter - fx æbler, pærer, kirsebær, solbær, brombær og blommer.

Der er en forventning om, at man kun tager "til eget brug" og, at man ikke inviterer folk fra nær og fjern til at plyndre.
Derudover er der en naturlig forventning om, at man ikke ødelægger træer og buske i forsøget på at få fat i bær/frugter udenfor ens rækkevidde.
Tag evt. kontakt til haveudvalget, hvis du gerne vil låne en æbleplukker

Vælge egen håndværker?
Ja. Hvis man selv står for reparationen eller ombygningen, må man vælge håndværker, man ønsker, dog kun i det omfang den pågældende overholder love og andre offentlige retningslinjer.

Hvis der skal foretages reparation af noget, der falder under foreningens ansvar, skal de bygningstilknyttede håndværkere benyttes.

Kontaktinformation for håndværkere tilknyttet ejendommen kan findes her.

Holde husdyr?
Ja. Det er tilladt i mindre omfang, at holde husdyr i bebyggelsen.

Der er dog visse kæledyr, som ikke er tilladt i foreningen såsom høns, får, geder o.l. samt krybdyr. Desuden er det forbudt ejere eller øvrige beboere i ejerforeningen at holde muskelhund. Ligeledes er det forbudt at have muskelhunde på besøg.

Beboere, der holder husdyr, er forpligtet til at gøre det på en sådan måde, at de ikke er til gene for de øvrige beboere.

Giver husdyrene anledning til berettiget klage, kan ejerforeningen påbyde, at grunden til klagen øjeblikkelig bringes til ophør. I gentagelsestilfælde kan ejerforeningen pålægge, at beboeren skaffer sig af med det pågældende dyr.

Dyreefterladenskaber og andet dyreaffald skal i lukkede poser og afleveres i dagrenovationen.

Ved luftning af hunde og katte skal man være opmærksom på følgende:

  • Hunde og katte skal føres i snor
  • Eventuel forurening fjernes straks. (Affaldskasse med plastposer er mange steder i området)
  • Hunde og katte må ikke luftes/færdes på foreningens græsplæner, legeplads og den fælles fodboldbane.
Skifte radiatorer?
Ja - du må gerne få skiftet din radiator, men der er lige et par forhold du skal være opmærksom på.

  • Kontakt gårdmanden INDEN du går i gang bl.a. for at få lukket for vandet i din streng.

    DU MÅ IKKE SELV GÅ I GANG - UANSET HVOR STORE EKSPERTER DU OG DINE VENNER I ØVRIGT ER.

  • Den digitale varmemåler skal demonteres og overflyttes til den nye radiator.

    Dette SKAL udføres af ISTA.

    Kontakt ejerforeningens kontor og meddel, hvornår radiator er klar til at få monteret måler. Skønnes det, at du ikke er rimelig initiativrig omkring montering af måler, risikerer du, at du skønsmæssigt fastsættes for dit varmeforbrug. Det er sjældent en god forretning at blive skønsmæssigt ansat.

Male min egen hoveddør
Hvis du har fået bestyrelsens tilladelse, må du gerne.

Vedligeholdelse af den udvendige side af døren påhviler ejerforeningen, som med nogle års mellemrum foranstalter opgange og døre malet. Det er i alles interesse, at opgange har et nogenlunde ensartet udseende.

Såfremt man ønsker at få egen opgangsdør og -karm malet på et tidspunkt, som ikke er sammenfaldende med en beslutning om ommaling af opgange og opgangsdøre truffet af generalforsamlingen, SKAL man ansøge bestyrelsen om lov til at male ydersiden af opgangsdøren.

Forudsætningen for at få tilladelsen er, at man indvilger i at følge udleveret forskrift, at man underretter bestyrelsen ved arbejdets afslutning, at man underkaster sig en kontrol og at man selv afholder udgifterne til opgaven.

Har man ikke fået tilladelse forud for maling af yderside af opgangsdøren, er bestyrelsen berettiget til at lade døren ommale for ejers regning.

Opsætte en antenne eller parabol?

Du må gerne sætte en antenne eller en parabol op inde i din egen lejlighed. Der skal dog være tale om en sædvanlig indendørsantenne eller -parabol.

I vedtægten, som medlemmerne har vedtaget, er der forbud imod antenner og paraboler på fællesejendommen:

§24 - II- Antenner:
Stk. 7 - Udover nævnte fælles antenneanlæg må ikke opsættes udendørsantenner til radio, fjernsyn eller andet lignende.

De regler, som medlemmerne har vedtaget, gælder selvsagt for alle medlemmer. Hvis man er utilfreds med disse regler, herunder forbudet imod antenner eller paraboler, kan man stille forslag på en generalforsamling om, at reglerne skal ændres.

Hvad med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Fri adgang til information er en menneskeret i h.t. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der har været rejst sager med påstand om, at Staten ikke kan forbyde, at borgerne skaffer sig adgang til information via antenne eller parabol.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention regulerer kun forholdet mellem det offentlige og den enkelte borger, så denne konvention kan ikke bruges i forhold til ejerforeningen. I forholdet ejerforeningens medlemmer imellem er det generalforsamlingens regler (vedtægt + husorden), der gælder.

Fodre fugle o.a. dyr i haver og på fællesarealer?
Ja/nej.

Du må gerne opsætte et foderbræt eller lign. i din have til fodring af fugle i vinterhalvåret.

På grund af faren for rotter er fodring på jorden ikke tilladt, hverken i haver eller på fællesarealer.

Tørre tøj i kælderen?
Der er et fællesvaskeri i kælderen under opgang 80. Her er bl.a. tørretumblere installeret, som kan anvendes til tøjtørring.

Al anden tøjtørring i kælderarealerne er uønsket.

Dette for at undgå høj luftfugtighed i kælderarealerne til skade for øvrige beboeres effekter i kælderrummene.

Derudover henvises til det udendørs tørrestativ ved gavlen ved opgang 82. Tørrestativet er forbeholdt beboere i vor ejerforening og naboforeningen 7EØ, som ligger vest for vor ejerforening.

Mure rørinstallationer inde?
Generelt gælder det, at alle vandrette rør i lejligheden er den enkeltes ejers, mens de lodrette rør hører under ejerforeningen. I de fleste tilfælde hører rør indtil vandmålere dog til ejerforeningen.

Ejerforeningens rør skal være frit tilgængelige på ethvert tidspunkt, hvor der er behov for at udføre kontrol og reparationer/udskiftninger.

Tilsvarende skal samtlige vandmålere være frit tilgængelige for aflæsning, kontrol og reparation.

Skifte lodrette brugsvandrør?
Nej.

De lodrette brugsvandrør er omfattet af ejerforeningens vedligeholdelsespligt.

Det er kun ejerforeningen - repræsenteret ved bestyrelsen, der har råderet over de lodrette brugsvandrør. Bestyrelsen træffer afgørelse om evt. udskiftning af enkelte rør, hvis det skønnes nødvendigt.

Større udskiftningsarbejder godkendes først af generalforsamlingen

Ændre på bærende konstruktioner?
Bærende vægge er fælles bestanddele. Dvs. du ejer dem ikke.

Indgreb i disse kræver en byggetilladelse fra kommunen. Forudsætningen for at få en byggetilladelse er, at ejerforeningen udsteder en fuldmagt, der berettiger til det ønskede indgreb.

Jf. vedtægt kræver væsentlige ændringer af fælles bestanddele kvalificeret flertal for vedtagelse. Bestyrelsen har ikke mandat til at give fuldmagt til væsentlige ændringer af fælles bestanddele.

Hvilke vægge er bærende vægge?
Dette afhænger af hvilken lejlighed, der er tale om. Tag kontakt til en sagkyndig, hvis du vil vide hvilke vægge, der er bærende.

Skifte faldstamme?
Nej.

Faldstammer er omfattet af ejerforeningens vedligeholdelsespligt.

Det er kun ejerforeningen - repræsenteret ved bestyrelsen, der har råderet over faldstammer. Bestyrelsen træffer afgørelse om evt. udskiftning af enkelte dele af faldstammer, hvis det skønnes nødvendigt.

Større udskiftningsarbejder godkendes først af generalforsamlingen

Opsætte en altan/markise?
Nej.

Der er i denne ejerforening ikke mulighed for at opsætte hverken en altan eller en markise.

Der er en række forudsætninger forbundet med at få denne mulighed:

  • Det kræver vedtagelse af et forslag på generalforsamlingen efter reglerne om 2/3-deles flertal, da det er en væsentlig ændring
  • Det kræver, at der enten er en bestyrelse eller en gruppe af beboere, der kan og vil gennemføre projektet
  • Det må påregnes, at der inden evt. etablering skal gennemføres vedtægtsændringer, som fastlægger vedligeholdelseskrav og finansiering af disse

Forslag herom er afvist adskillige gange af generalforsamlingen.

Opsætte varmepumper og/eller aircondition i min lejlighed?
Såfremt det er nødvendigt at montere elementer udenfor lejligheden eller at lave indgreb i murværk, er det ikke tilladt.
Fastmontere mit havehegn i ejendommens facade
Nej - undtagen i tilfælde hvor bestyrelsen har givet tilladelse.

Placeringen af ansvaret for udbedring og afholdelse af tilhørende udgift vedrørende skader på murværket forårsaget af enten nuværende ejer eller beboere gennem tiden afhænger af, om der foreligger en skriftlig tilladelse til at foretage de pågældende skader fra en bestyrelse.

Såfremt der foreligger en tilladelse, skal en kopi af denne forelægges bestyrelsen. Ejerforeningen/bestyrelsen har derved påtaget sig ansvaret for den pågældende skade.

Foreligger der ikke en tilladelse, bærer ejerforeningen ansvaret for at sikre den praktiske udbedring af skaderne mens de(n) til enhver tid værende ejer(e) bærer det økonomiske ansvar.

Køre på flisearealer og plæner?
Nej.

Det må du ikke. Ifølge den gældende husorden, må der ikke køres med motoriserede køretøjer o.a. de pågældende steder.

Bliver det evt. nødvendigt med genopretning af fliser eller plæne, eller afrense efter oliespild eller lign., vil det i videst muligt omfang ske på ejers regning.

Fastgøre kroge, blomsterkasser o.a. i ejendommens facade
Nej.

Husordenen fastlægger, at

Det er ikke tilladt at opsætte søm, skruer, kroge eller andre ting på facaden, udover hvad der direkte er givet en skriftlig tilladelse til af bestyrelsen.

Gennem tiderne har der været mange holdninger til dette spørgsmål, men ejendommens isoleringsevne forringes, der er en øget risiko for diverse insektboer og æstetisk er det ikke kønt i længden.

Udgifter til efterfugning og/eller udskiftning af mursten pålignes den til enhver tid værende ejer.

Ændre navneoplysninger på postkasse?
Nej.

Alle navneændringer i opgangen skal ske via ejerforeningen/gårdmanden. Dette for at undgå "tivoliagtige" tilstande i opgangene, samt at undgå ødelæggelse af navneoplysningsfeltet på postkassen

Hvis du driver et firma fra adressen, henvises du til at oprette firmaet med en c/o-adresse til dig. Det medfører, at firmaets navn ikke skal fremgå af postkassen for at få post.

Ret henvendelse til kontoret via mail og oplys, hvilke(t) navn(e), du ønsker.

Samtidig med ændring af navn på postkasse udleveres bogstaver til brevindkast, som du selv monterer. Overskydende bogstaver skal returneres til gårdmanden. I modsat fald opkræves et gebyr på kr. 100.

Stille personlige effekter i opgangen?
Jf. bekendtgørelse om brandsikring er henstilling af personlige effekter på de indendørs fællesarealer ikke tilladt.

Hvis dette alligevel sker, vil genstandene blive fjernet uden varsel.

Der opkræves et gebyr iht. gældende prisliste for fjernelse/udlevering af personlige effekter. Gebyret opkræves via fællesydelser uanset, at genstanden ikke afhentes. Uafhentede genstande opbevares i 4 uger.

Overdrage mit lejede kælderrum ved salg?
Nej.

Lejemålet skal opsiges ved fraflytning fra ejendommen og, lejemålet ikke må kædes sammen med et salg.

Den nye ejer kan selvfølgelig ansøge bestyrelsen om lov til at leje et kælderrum på lige fod med andre medlemmer.

Smøre kælderlåse med låseolie?
NEJ!

Oplever du problemer med at låse kælderdøre op - kontakt gårdmanden, som herefter vil søge at udbedre problemet.

Hvad gør jeg?
Når navneoplysninger i opgangen ønskes ændret?
Du sender en mail til foreningens kontor, hvorefter opgangstavle og postkasseanlæg rettes, og bogstaver til brevsprække udleveres (i postkasse).

Evt. overskydende bogstaver returneres inden 30 dage. Herefter opkræves et gebyr på kr. 100.

Når et ekstra kælderrum ønskes?
Vi har et begrænset antal udlejningsrum, som alle er udlejet pt.

Du kan blive skrevet op på ventelisten ved at sende en mail med dine ønsker.

Der er således mulighed for at blive skrevet op til en bestemt blok eller alle blokke, at ønske en vis størrelse på kælderrummet.

Nogle kælderrum er i gavlen (uopvarmede)

Ønsker samme nøgle til postkasse og opgangsdør
Du kan kontakte en låsesmed for udskiftning af cylinder i enten opgangsdør eller postkasse.
Når jeg ikke kan være hjemme ved vandaflæsning eller andet?

Bestyrelsen/gårdmanden opfordrer til, at du enten sikrer adgang til din lejlighed via en bekendt eller afleverer en nøgle til gårdmanden/bestyrelsen forud for det påkrævede adgangstidspunkt.

Hvis du udlejer din lejlighed er det dit ansvar at sikre, at din lejer efterkommer ejerforeningens adviseringer

Forgæves besøg efter forudgående advisering anses altid for at være en individuel service, som faktureres særskilt ifølge gældende prisliste - dog faktureres som minimum de faktisk afholdte udgifter.

Når jeg ikke kan varme min lejlighed op?
Som udgangspunkt tilstræbes, at der fremsendes tilstrækkelig varme i varmesystemet til, at alle lejligheder som minimum kan opvarmes til 21 grader i vinterperioden.

De 21 grader er udtryk for den mest optimale varmeudnyttelse af fjernvarmen. Hvis en højere temperatur er ønsket, bliver varmetabet desto højere, hvilket betyder markant højere varmeudgifter for foreningens medlemmer.

Der kan være forskellige årsager til, at lejligheden ikke kan varmes op til en ønsket temperatur:

  • Typisk skyldes det, at radiatorerne i lejligheden er underdimensionerede og dermed utilstrækkelige til opvarmning af lejlighedens rumfang. Kan afhjælpes ved at øge lejlighedens varmekapacitet.
  • Ofte ser vi, at vinduer og opgangsdør er utætte. Hvis det trækker ind udefra, må dette bringes til ophør. Det anbefales, at brevsprækken blændes indefra, og at vinduer justeres jævnligt.
  • Varmekapaciteten i dine radiatorer er nedsat pga. luft i radiatoren.

Hvis du fortsat har svært ved at holde 21 grader i din lejlighed, kan gårdmanden kontaktes vedrørende problemet.

Hvis vandmålere ikke kører?
Du meddeler hvilken måler, der er defekt, til kontoret og rekvirerer en VVS'er for udskiftning.

Gammel måler afleveres til kontoret, og ny målers nummer og -stand meddeles kontoret.

Ved problem med afløb i badeværelse
Afløbet i badeværelset er forbundet med en vandlås.

Afløbet kan undertiden forstoppes af hår o. lign.

Det anbefales kraftigt, at du løbende sikrer dig, at der ikke sker forstoppelse af afløbet, da det i værste tilfælde kan afstedkomme vandskader hos underboen eller i kælder.

Et husmoderråd er at opløse 1-2 vasketab til opvaskemaskinen i varmt vand og hælde det i afløbet jævnligt - fx 1 gang om måneden.
Det anbefales ikke, at man anvender afløbsrens aht. evt. kloakarbejder, som kan komme ind i billedet, hvis afløbet fortsat er stoppet efter anvendelse af afløbsrens. De ser typisk ikke med velvilje på at skulle rode i syre.

Når der lukkes for vandet til min lejlighed?

Under reparationsarbejde på vandrør kan det være nødvendigt at lukke for vandet til flere lejligheder samtidig.

Reparationen medfører typisk, at kalk, rust og andre urenheder løsnes og cirkulerer i systemet, indtil de føres ud gennem en hane.

Erfaring viser, at disse urenheder især kan give problemer i toiletter og termostatblandere, som har små filtre, der kan være vanskelige at rense.

Sådan undgår du snavs i termostatblandere og toiletter:
Undgå at bruge blandere og toiletter under og umiddelbart efter reparationsarbejdet, indtil rørene er rene. For bedst mulig beskyttelse kan du lukke lejlighedens afspærringsventiler (hvis der er monteret sådanne) under arbejdet. Åbn først ventilerne igen, når der er tryk på anlægget, og tap derefter eventuelle urenheder ud via en almindelig vandhane, hvor filtret nemt kan demonteres og rengøres.

Hvis der ikke er monteret afspærringsventiler, eller du af en eller anden grund ikke lukker for dem under arbejdet, anbefales det at undlade brug af termostatblandere og toiletter, indtil vandet er blevet renset via en almindelig vandhane.

Når en nabo er til gene?

For at det skal være rart at bo i foreningens bygninger, er det vigtigt, at naboer viser gensidig respekt. Vær opmærksom på, at bygningerne ikke er støjisolerede og derfor er meget lydfølsomme.

Hvis man generer andre og bliver gjort opmærksom på det, er man forpligtet til at udvise hensyn og ophøre med den påtalte adfærd.

Bliver adfærden ikke ændret, og er den i strid med gældende regler, kan de berørte henvende sig til ejerforeningens bestyrelse, som sikrer, at foreningens reglementer overholdes.

Bestyrelsen kan påtale overfor ethvert medlem, der ikke overholder reglerne. Gentagne klager om samme eller lignende forhold kan i første omgang medføre administrationsgebyrer. I sidste ende kan vedtægtens §22 træde i kraft.

Når en vandskade opstår?
Skade i din egen lejlighed
Luk straks for vandet og kontakt gårdmanden. Er han fraværende, kontaktes et bestyrelsesmedlem.

Blikkenslager tilkaldes for at udbedre skaden. Tag gerne billeder både før og efter udbedringen.

Hvis skaden involverer de lodrette rør, inddrages foreningens forsikringsselskab.

Skade hos din overbo
Kontakt straks din overbo og gør opmærksom på problemet. Er overbo ikke hjemme, kontaktes gårdmanden eller i hans fravær et bestyrelsesmedlem.

Hvis du bor på 2. sal og vandet trænger ned gennem loftet, kontaktes gårdmanden, eller i hans fravær et bestyrelsesmedlem.

Hvis havehegn blæser omkuld i en storm?

Du og din nabo laver en fælles anmeldelse, når der er tale om et fælles hegn.

  • Fotografér stolper og hegnselementer, så alle ødelagte dele er veldokumenterede. Husk, det er jeres dokumentationsgrad, der er afgørende for, om forsikringsselskabet ønsker at erstatte.
  • Beskriv, hvad der er relevant:
    • Hvornår skete skaden?
    • Hvor gammelt er hegnet?
    • Hvad koster det at retablere? (Indhent evt. tilbud)
    • Andre relevante oplysninger
  • Fremsend samtlige oplysninger til ejerforeningens kontor via mail. Vær opmærksom på, at ejerforeningen kører alle skader som en samlet sag, hvor sagsoplysninger skal være foreningen i hænde senest 14 dage efter skaden er opstået.

Skader, der ikke anmeldes rettidigt eller ikke er veldokumenterede, kan ikke forventes erstattet. Alle sager behandles individuelt af forsikringsselskabet, og ejerforeningen hæfter ikke for skader, som ikke dækkes af forsikringsselskabet.

I øvrigt henvises til punktet Forsikring - Generelt for en nærmere præcisering omkring en skadesanmeldelse.

Undgår vandskade i kælder

Ved ekstreme regnskyl er kommunens faciliteter ikke tilstrækkelige.

Det betyder, at vandet ikke kan ledes bort fra ejerforeningens område.

Det kan betyde, at der opstår oversvømmelse i vore kælderarealer.

Det er derfor vigtigt, at du har sikret dine effekter i dit kælderrum bedst muligt.

Det anbefales, at:

  • der ikke opbevares effekter i kælderrum, der ikke tåler en høj luftfugtighed
  • samtlige effekter, der ikke kan tåle direkte vand, hæves 5-10 cm fra gulvplan
Kan man det?
Aflåse postkasse?
Ja.

Ved etableringen af postkasseanlægget i 2009 blev der udleveret en låseanordning, som forventes at gå i arv ved hver overdragelse af lejligheden.

Formålet med anordningen er, at det er muligt at aflåse sin postkasse omkring nytår og/eller ved adresseændring.

Foreningen kan muligvis bistå ved fremskaffelse af flere af disse anordninger, såfremt der måtte opstå behov herfor.

Er det lovligt?
Træbeklædning
Trælofter, træbeklædning på vægge og dørblændinger udført i træ er sædvanligvis ulovlige beklædninger i etagebyggeri.

Bør nedtages inden salg.

HFI-relæ
Siden 2007 har HFI-relæ været obligatorisk.

Ved nyombygning herunder fornyelse af installation påbegyndt efter 1. januar 2007 skal der installeres et HPFI-relæ.

Har du en ulovlig el-installation, kan du ikke forvente, at forsikringsskader, som følge af ulovligheden, dækkes af hverken ejendommens forsikring eller din indboforsikring

Du opfordres på det kraftigste til at lovliggøre dine el-installationer.

Diverse
Hvor finder jeg…?
Du kan finde information om placering af forskellige fællesfaciliteter her
Håndværkerfradrag
Som ejer kan du få fradrag for vedligeholdelsesarbejde og forbedringer, der er udført under din individuelle råderet.

Du kan ikke få fradrag, hvis vedtægten giver råderetten for arbejdet til ejerforeningens bestyrelse, eller hvis udgiften afholdes fra en vedtægtsbestemt opsparing på udvendig vedligeholdelseskonto eller grundfond.

Du skal yderligere betale for arbejdet af egen lomme for at få fradrag. Du kan altså ikke få fradrag for udgifter, der betales via huslejen eller via hensættelser i ejerforeningen.

Du kan kun få fradrag for vedligeholdelsesarbejde, som bliver udført, mens du har fast bopæl i boligen. Arbejdet kan altså ikke udføres efter din fraflytning.

Se generelle regler hos SKAT

  E/F Lindevang 7EÆ, Lindevangshusene 98 kld., 2630 Taastrup. Bankkonto: 5021 175558-7.