Nyheder

Lejeforhøjelse for foreningens kælderrum

Bestyrelsen har besluttet, at det er tid for regulering af lejepriserne for kælderrummene. Lejeprisen har ikke været reguleret siden 2006 (måske 2005?). I den periode er foreningens øvrige fællesudgifter steget voldsomt og foreningen står overfor meget store investeringer i de kommende år. Bestyrelsen finder det derfor rimeligt, at kælderrumslejerne bærer deres del af byrderne.

De nye lejepriser fremgår af foreningens hjemmeside under priser. De berørte lejere har i dag modtaget besked om reguleringen. Reguleringen ligger lidt over den almindelige prisstigning i samfundet som kompensation for den manglende regulering i årene forud.

De nye priser træder i kraft 1. 7. 2024.

Ang. konti i Jyske Bank

Bestyrelsen udsendte for et par uger siden et brev til alle ejere om vores konti i Jyske Bank. Vi har siden modtaget 2 henvendelser angående dette. Ingen af dem udtrykte ønske om at ændre forholdene. Bestyrelsen antager derfor at vi har opbakning til at fortsætte som hidtil.

Ang: Lukning for varmt vand samt Tagrender

Lukning for varmt vand

Vi lukker for vandet i opgangene 100-104:

Torsdag den 25. Januar fra 9.30 – ca. 13.

Undgå at tænde vaske- og opvaskemaskiner. Årsagen er at et af de nye rør viser sig at være defekt.

Tagrenderensning fortsætter.

Sørg for adgang til haverne bag opgangene 80, 82, 92, 94(th) og 98 :

Lørdag den 27. januar hele dagen

Derudover vil der blive arbejdet med at gøre resten af blok 92-98 færdig og 104 Nord.

Tagrende-rensning vil blive gennemført, såfremt vejret tillader dette.

Mindre indhold på hjemmesiden

Det er dejligt med en god hjemmeside men ikke livsnødvendigt. Bestyrelsen har gennemgået den gamle hjemmeside, der som bekendt havde rigtig meget godt indhold.

Vedligeholdelse og opdatering af hjemmesiden er imidlertid ikke en del af kontrakten med CEJ. Bestyrelsen har heller ikke tid og kræfter til at sikre dette.

I vil derfor desværre opleve, at en del af det tidligere indhold ikke kommer op på hjemmesiden igen.

Aflyst på fredag!!! Tagrenderensning genoptages

Vi vender tilbage med ny dato når vejret tillader det.

Tagrenderens firmaet har meddelt, at han vil genoptage tagrende-rensning

fredag den 19/01/2024 fra kl. 8.

Rensning foretages med teleskopstang og støvsuger.

Der skal være adgang til haverne i 

82 th, 82 mf, 82 tv, 80 th 80 mf, 

92 th +  92 tv/94 th (tjek af nedløbsrør)

98 tv + 98 mf

Derudover vil der blive arbejdet med at gøre resten af blok 92-98 færdig og 104 nord

Tagrende-rensning vil blive gennemført, såfremt vejret tillader dette.

Aflyses opgaven pga. vejret, vil dette blive gjort med kort frist.

Ny hjemmeside

Dette er foreningens ny hjemmeside. Vi arbejder på højtryk for at få den brugbar. Du kan følge arbejdet her på siden. Har du ønsker eller kommentarer til sidens indhold, så er du velkommen til at kontakte bestyrelsen. Der kan midlertidigt være problemer med at tilgå tidligere udsendte dokumenter.